Vi var hos Tante Mia og gratulere med fødselsdagen.
Vi fik kage, Oma og Áki spillede kinaskak, Ylva læste Harry P.
Jeg snuppede lige opvasken og overhørte igennem køkkendøren følgende samtale mellem Wenni og hans tante :
M : Werner, det er jo sådan nogle søde og nemme børn du har. Altid gode skolekarakterer, aldrig problemer med lektielavningen.
W : Ja, bla,bla,bla.......
M : I modsætning til dig, der var altid ballade med lektierne. Du var så vild. Hyl og skrål var der. Sikke et teater, når du havde skrevet noget forkert af, dine forældre hev sider ud af dit hæfte, så du kunne skrive det en gang til ( det syntes jeg nu nogen gange var lidt hårdt), bla, bla, bla........
4 kommentarer:
Ja, med den barndom kan man da godt forstå, at han er blevet helt normal som voksen.
Hils ham
Kjeld
Ja, med den barndom kan man da godt forstå, at han er blevet helt normal som voksen.
Hils ham
Kjeld
Er tante Mia et troværdigt vidne?
Nej bestemt ikke.
Men Wenni bekræftigede på hjemturen. Han fortalte, at det var utænkeligt at have fejl på en side. Sådan var det bare. Han udviklede tricks med stor afstand mellem bogstaverne - så den kunne tilføjes glemte bogstaver. Et barberblad kunne bruges som viskelæder.
Men var det ikke osse sådan hos dig?
Send en kommentar