lørdag den 8. januar 2011

julehund?

Jeg skrev i en tidligere post, at Kvik er en julehund. Men nu måtte jeg revidere min mening, for sådan tilbragte han juleaften: skælvende under sofaen. Gæster, dansen om juletræet, musik og skrål - det er vist ikke lige ham.

fredag den 7. januar 2011

lækreste økould

Første prøve af dinosaurusplaider i den lækreste økould passende til mit sengetøj.

torsdag den 6. januar 2011

sej

Vi har købt et diktatøvehæfte og nu øver Áki, sej som han er, een diktat om dagen hele ferien igennem. Nogen gange er det svært at være tosproget. Der skal der arbejdes dobbelt, når man skal kunne dobbelt så meget.

onsdag den 5. januar 2011

julepost

Vi har fået rigtig megen dejlig julepost iår. Det er så hyggeligt! Vi har en gammeldags grydelågholder på væggen, hvor posten kommer hen.

søndag den 2. januar 2011

sletslet ikke

Her hos os er julen sletslet ikke slut endnu. Vi julehygger til hellige trekongers aften. Med juletræet tændt, julekager og alt hvad den ellers kan trække.
Se mine smukke glasistapper, som Magga engang sendte til mig, de smykker vores køkkenvindue.

Áki har opfundet en ny slags julepynt: juleægget.
Jeg kunne godt tænke mig at høre om mine kjære bloglæseres julepynt. Har I noget specielt smukt/aparte/gammelt/ med en god historie bag?