højere end en trækbasun

Vi har fået baby.
Han hedder Marius Herbert. Det synes min egen Werner Herbert er et sejt navn. Og da en Marius var min første guitarlærer, tror jeg, at det bliver et musikalsk barn.

Jeg så ham allerede, da han var en uge gammel, og undrede mig over, at Lias ikke havde travlt med at komme med hen og besøge ham også.

Men nu kom han så, ledsaget af mor og søster, i den stolte alder af en hel måned. Det var så sjovt at se Ylva og Ákis reaktion, de var så overraskede over hans ringe størrelse....det er simpelthen deres første baby. Jeg synes, billederne viser meget godt, hvor sød og sjov, de synes han er.

Ákis kommentar lød: "Han skriger højere end en trækbasun". Og det kan der faktisk være noget om.

Mor og tante.

kalorius

Naboerne smiler stadig til mig på gaden. Men mon ikke det er, fordi at kalorius her, først kom i hus i går?

søndagsprogram

Vi bruger mange søndage i Kirchheim efter Oma er blevet dårligt gående. Vi plejer at køre derhen, så vi kan nå at lave varm mad til klokken 13 hos hende. Bagefter bliver der spillet spil, lavet lektier, taget lur på sofaen, set fjernsyn inde i soveværelset og så meget andet. F.eks lidt fodpleje, hvis man har ondt i futterne.

Nogen gange tager vi en lille udflugt på vejen hjem. Her er vi på Jusi, et bjerg ved Metzingen med en fantastisk udsigt, for den nordlige del af bjerget ( som er næsten 700m højt) er ubevokset, og man kan se helt til Stuttgart (fjernsynstårnet).

Det er ret stejlt. De friske unge mænd bliver nødt til at vente, til de gamle får slæbt sig op.

Vi gik ned igennem den bevoksede del, ved foden er der mange "Gütle", små haver. Da jeg fandt et uhøstet valnøddetræ, må jeg indrømme, at jeg begyndte at hyperventilere...til børnenes store fornøjelse. Wenni fandt derefter fire træer til. Næste år står jeg der med pose og sæk. Der er helt sikkert.

Christania på tysk

Lias var alene hjemme lørdag aften, vi skulle til koncert i Stuttgart. Derfor byggede de en kompliceret sove- og spille-hule. Indgangen er igennem madrassen, der ligger over hængekøjen. Der bliver kun åbnet, hvis man kan et hemmeligt ord. Men Áki mente, at i mit tilfælde ville det også gå med et MOR. Billederne her er fra søndag morgen...de havde selv sørget for morgenmad, så vi kunne sove længe.

Til sin fødselsdag fik Wenni to billetter til Guru Guru koncert. Bandet var den egentlige grund til at Wenni i 69 tog til Intermedia. Siden da har han ikke hørt dem. Han var noget bekymret for om jeg kunne holde hashtågerne og den psykedeliske musik ud. Men de havde nu udviklet sig (lidt) musikalsk siden...og hash var der ikke noget af. Men hold op, hvor var der mange mænd med langt gråt hår! Og mange ældre damer i etno-gevandter. Musikken var skæg. Wenni var på nostalgisk trip, jeg fandt endda en fyr til ham, som har været Guru Guru-fan siden 69 (Akafest i Stuttgart: "Ja, det var nogle vilde fester dengang" "Ja, rauschende Nächte" "Ak, ja"). Jeg fik mig nogle øller og hyggede mig.