lørdag den 12. januar 2008

Lykke


Puh ha, så blev lørdags rengøringen og de sidste lektier ordnet. Vennerne er indtruffet. Julia fra Ylvas klasse og Jesko, Ákis tvilling i ånden. De skulle lige prøve en spøgogskæmtartikel, som lå under træet til jul. Yndigt ikke? Jesko bliver natten over, Áki er LYKKELIG.

fredag den 11. januar 2008

aikidomutscheln




Ylva er til "mutscheln" ( en terningleg, som spilles her i byen i starten af januar ) hos hendes aikidotræner idag. Det fik mig til at kigge på aikido - hjemmeside efter nogle billeder. Her er et par af dem....men kig på siden, der er osse nogen af den lille Kári.

Urmel


Áki trænger til en slapper efter en hård dag. Han hører en lydbog, som Jürgen overrækkede ham til jul med orderne : Det var min ynglings, da jeg var lille. Det er Urmel, en klassiker fra Augsburger Puppenkiste. Alle tyskere elsker åbenbart disse historier. Áki gør ihvertfald.

Søm

Igår var jeg i Frankfurt til Heimtex. Det er noget der trækker søm ud. Når man skal fra den ene ende til den anden er der så langt at det er nødvendigt at køre med bus. Jeg vil skyde på at messen er ca 20 x så stor som Formland.

onsdag den 9. januar 2008

Kropsfunktioner

Når vi nu er ved de gode historier, skal I lige ha denne knastørre kommentar fra Kári.
Den stammer fra sidste tirsdag, den frisktrykte Spiegel er lige kommet ind af brevsprækken, Wenni læser tryllebundet ved middagsmaden.
Sønnen siger: " Når far engang bliver 96, så fryser vi ham ikke ned, som amerikanerne ville gøre det. Nej, vi stikker ham bare en Spiegel i hånden, så går alle hans kropsfunktioner så meget tilbage, at det tjener samme formål ."
Wenni ikke så meget som kigger op ...... først da jeg ligger og roder på gulvet i krampegrin løfter han det ene øjenbryn.

Gift

Áki og mig hånd i hånd på vej til violinundervisning.
Jeg bliver blød om hjertet og siger : "Åhhhhh Áki, det er bare så hyggeligt sammen med dig. Når jeg bliver gammel, vil jeg sidde og erindre hvordan vi hyggede os sammen."
Áki kigger usikkert på mig :"Når du bliver gammel, skal vi så ikke ses?"
Jeg svarer:"Jo, jo , selvfølgelig, så ringer du til mig og siger : mine børn er blevet syge, kan du ikke komme og passe dem, så jeg kan komme på arbejde. ----- og så kommer jeg."
Áki kigger udspekuleret :" Så gir jeg dem bare lidt gift."

femfingret vidunder

Desværre fik jeg ikke et foto af søn med bas, før han drog afsted med sin nyerhvervelse. Men her i det mindste en beskrivelse
af det femstrengede vidunder.

tirsdag den 8. januar 2008

Vom Büblein auf dem Eis



Áki skulle lære et digt udenad. Et som Oma osse kan fra hendes skoletid.
Vom Büblein auf dem Eis hedder det. Det havde de det ret så hyggeligt med. Oma blev nødt til at vende sig om, for at han ikke skulle se at hun lo. Han var så nuttet i sin begejstrede digt-øvning.
Klik på den orange tekst, så får du internetsiden. ( Mette givet mig et crashkursus i links ), ( er du tilfreds med mig, dame?)


mandag den 7. januar 2008

Dagen derpå


I ferien havde Kári poker og horrorfilm-party med overnatning. Dette billede blev taget næste morgen.

Flittige hænder


Nu er mor, Kjeld og Kári taget retur til Danmark, og jeg kigger feriebillederne igennem.

søndag den 6. januar 2008

Hjerl hede 07


Godt nytår til jer alle...her er årets familiebillede. ( Lidt selvironi er vel altid på sin plads)