ingen grund til at græde

På Lichtenstein mødte vi Kati Kern, hendes tre små piger og amerikanske nevø, Bobby, som Kári skulle være "the nice german guy" for.
Vi havde en masse til at grille med.......


......så der var overhovedet ikke nogen grund til at græde.


Kati, Oona og Liv.


Fra grillpladsen kigger man ud i dalen....jeg synes her er så smukt.


Áki, Tessa og Ylva.


Slottet ligge fem minutter til fods fra grillpladsen......hvis man altså går i den rigtige retning.
Her har Tessa lige opdaget et egern.


Bobby skal lige ha en billede af herlighederne.

trætoppe

Ved Lichtenstein er der en klatrepark. Den skulle selvfølgelig afprøves.
Der var et trekvarters sikkerhedskursus, før man måtte komme op. Der var en masse vagter, som kontrollerede, at folk overholdt reglerne og var dobbeltsikrede hele tiden.


Ylva sagde, at det var helt fantastisk at være så højt oppe i træerne, uden at være bange for at falde ned.


Wenni, her som ægte Tarzan.


Kári og Bobby elskede det osse.


Wenni mente, at det næste var uhyggeligt, så let og uden forbehold Ylva og Áki færdedes i trætoppene.

FERIE!!!!!!

Endelig sommerferie....puha, det var i sidste øjeblik. Ungerne var lige nede og hente deres karakterbøger. Wenni skulle til personalemøde. Jeg hørte ham smånynne :" Why don´t you all f-f-fade away!" fra "My generation" af The Who på vej på arbejde.
Så snart de stod i døren blev de geleidet ud i bilen, vi skulle på udflugt til Schloss Lichtenstein.
Men mere om det imorgen, nu skal jeg nemlig hen til Kati Wund og fejrer ferien med øl.

Anders Lervad

Min nye væv er så dejlig.
Jeg tror osse godt, at den kan li mig.


Hvis jeg nu havde været Odysseus kone, ville jeg ikke være tvunget til at trævle dagens arbejde op om natten, for at undgå frierne. Nana skal have en uendelig lang løber. ( Men jeg er igang med 3. tern, Nana ).

tit

Wenni sidder tit og spiller og synger....det er så hyggeligt.......

ring igen klokken 11

Kári holdt fødselsdag med sine bedste venner igår.
Alex, Max og Tim. Alle venner fra grundskolen.
Det var Tim, som Kári sloges så meget med, at jeg blev indkaldt til samtale med Fru Ørkenæg ( Frau Wüstenei ). Nå, men de elsker hinanden nu.




Efter bowling og kage, kørte jeg dem op til Tim fars kolonihave ( Gütle ) oppe på Achalm, hvor de skulle have bål, grille pølser og overnatte i telt. Vi havde en værre hyr med at få fat i lampeolie til faklerne, det var udsolgt i de første par forretninger.
Er det ikke et dejligt sted?


Jeg ringede her til morgen ( som de havde bedt mig om ), for at høre om de skulle hentes. Kári kunne næste ikke snakke. Han sukkede :"Ring igen klokken 11".
Jeg synes osse deres rygsække klirrede så underligt.


Det er udsigten på vej op til stedet, man ser ud over Reutlingen.