lørdag den 6. februar 2010

afsked

Så blev Leo lukket. For bygningen var ved at falde sammen om ørene på os. Det foregik med en følelsesladt afskedsgudstjeneste, hvor Lias og Wenni selvfølgelig var med. I aftes blev vores nye "Gemeindezentrum", Mattheus Alber Haus, indviet.

fredag den 5. februar 2010

ekstra lækkert

Marius er ved at få tænder og bider i alt, hvad han kan få fat i. Her har han fået noget ekstra lækkert.


torsdag den 4. februar 2010

fejlreaktion

Samtale ved middagsbordet om forholdene i omklædningsrummet fra gymnastiksalen, som bliver delt mellem Jos-Weiss-Schule og List-Gymnasium.

Áki: "I kan tro de er strenge, deder gymnasie-elever, de flytter rundt på vores ting, mens vi er til gymnastik."
Mor: "Det er da for galt."
Áki: "Ja, og tænk engang, i dag har de ødelagt Arnes briller."
Mor: "Det var dog skrækkeligt, stakkels Arne."
Áki: "Ja, men så hældte vi også vand i deres sko."

Og det var så lige her, jeg ikke skulle ha grinet højt.

onsdag den 3. februar 2010

messe

Messen var meget vellykket i år. Hold op, hvor har jeg talt med mange mennesker!
Mor var med som flittig hjælper. Vi fik ikke talt meget sammen. Men det var hyggeligt, også om aftenen, når vi smagte på Frankfurts gastronomiske tilbud.

Det er standen over for vores. Der plejede kun at stå een giraf.

Jeg fik vist mine metervare, mine dino-puder og mine designs.

Nu bliver det spændende, hvor mange ordrer, der kommer i den næste tid.....

.......meget spændende!

Smart loft, ikke?

tirsdag den 2. februar 2010

udsigt

Når man bor i Frankfurt, skal man selvfølgelig ha en apartement i et højhus. Dette er udsigten fra Stefans ......på 13. etage har han lavet en minihave på altanen. I klart vejr ser man bjerge i horisonten, men vi havde sne, is og regn i de fem dage, jeg var her.