hyggelige bunker

Så er Ylva hjemme igen efter ni dages lejrskole på øen Föhr, næsten oppe ved DK. Det har været en god tur, pigebarnet er vokset en halv meter, er blevet et år ældre og er brun som en neger. Men lillebror er stadig den sødeste i verden. Kufferten er endnu ikke helt pakket ud, men der var sand i vasketøjet. Det er nu fordelt i små hyggelige bunker på strækningen mellem hendes værelse og vaskerummet.

hvor er Ylva?

Har I undret jer over de manglende billeder af Ylva i den forløbne uge? Ja, jeg ved heller ikke hvor hun er blevet af.....men fandt dette foto på Wennis digikamera. Måske det bringer lidt lys på sagen.

fødselsdag II

Da Ákis drengeflok var blevet hentet, ventede gaveudpakningen.

Wenni hentede Oma og Tante Mia i Kirchheim, så de kunne få mulighed for at gratulere Áki og kunne få mad, kaffe og komme lidt væk hjemmefra. Jeg var temmlig nervøs for om de kunne komme op ad trapperne og om hvordan humøret var. Men det gik strålende, de var begge to så glade for at komme på besøg, så det var helt rørende.

Vi havde blomster til dem i anledning af mors dag. Det faldt i god jord.

Áki viste alle sine gaver meget udførligt frem, først til Oma.....


...så til Tante Mia.
Til sidst kom Jürgen og Káris Julia til kaffe. Og det var så den fødselsdag.

børnefødselsdagsfest

Lørdag aften kom Ákis kæreste rødder på besøg. De var fuldstændig overdrejede, fistrede rundt som en flok abekatteunger, somom de havde brugt hele dagen til at lade energi op til at bølle rundt.
Arrangementet startede med gaveudpakning og hotdogs, derefter gik vi til Reutlingens planetarium for at deltage i et entimes program om stjerner, planeter, sorte huller mm. Wenni holdt selskabet i et jerngreb, så der var ikke andet for end at lytte til instruktøren og deltage i hans program. Og da det er en gruppe kvikke fyrer, som allerede ved rigtig meget om emnet og interesserer sig for materien, så var det en vellykket time. Desværre var det overskyet, ellers ville der have været en chance for at se saturn i den store kikkert.
Da vi kom hjem blev soveposerne pakket ud i puderummet, nu skulle der leges soveposemonstre. Áki bedyrede, at det var den mest stille leg , man kunne forestille sig, perfekt til at geare ned efter en allerede lang fest. Det foregår på følgende måde: Man trækker en sovepose over hovedet og tumler rundt til man enten er faldet over et andet monster, eller sveden løber i strimer, eller man er ved at kvæles. Så trækker man posen af igen. Skøre unger!

De havde det skidesjovt.

Hvis Wenni ikke havde arbejdet med alle triks, tror jeg stadig de havde været vågne, men han er jo ikke sådan at løbe om hjørner med.
Næste dag, da de endelig var blevet hentet, svor jeg, at det var den sidste børnefødselsdagsfest i mit liv. Wenni mente bare: "Jamen, de var da alle rigtig søde og velopdragne".

min dag

Kære læsere, I forventer naturligvis en udførlig Áki-fødselsdags-billedeserie. Men den må I vente med, for idag er det Mors Dag her i de tyske lande, og I skal da se hvad jeg har fået af husets tre herrer. Ylva er undskyldt, hun har travlt med at tæve sin fysiklærer i bordtennis oppe på Föhr, berettede hun i telefonen i morges.
Dette gådehæfte, havde børnene i Ákis klasse lavet:


Denneher pragtbuket tryllede min mand frem. (Er jeg hans mor?!!!!)

Digtet her er fra Kári, 16 år. Det med Mein Lieber Schwein, er en led hentydning til en fejl, jeg i starten tit lavede på tysk, det hedder mein lieber Schwan. Ha, ha, ikke sjovt. Men jeg skulle nu klemme en tåre alligevel.