farverne

Det er et usædvanligt smukt efterår i år.
Farverne er helt fortryllende.

Vi var på Hohenneuffen, der var desværre alt for mange, der havde fået samme ide -

men udsigten var fantastisk.

liver op

Vi har været henne og muntre Oma op. Hun har det ikke for godt for tiden.

Men efter et par runder kort med Lias, hvor de både har kaldt hende "böse Oma" og det der er værre - når hun tager røven på dem - er det som om hun liver op.


Man kan jo ikke samtidig tæve sine børnebørn i kortspil og fokusere på sine gebrækligheder.

velopdragen

Ylva og jeg har fået en ny hobby.....vi går i hundeskole med Kvik.

Øvelsespladsen ligger ikke langt fra skovbørnehaven, i Markwasen.

En træner lærer os øvelser, som skal udmunde i en velopdragen hund.

Da Kvik er ret ræd for de andre hunde, og derfor har svært med at koncentrere sig sammen med dem, får han også lidt specialundervisning alene.
Ylva er så glad for træningen, at hun endda har tilmeldt sig et "klikkerkursus" sammen med Kvik men uden mig. Det er virkelig kun noget for entusiaster.

le på nakken

En gammel drøm gik i opfyldelse, da Áki blev inviteret til Halloweensjov hos Felix fra den nye klasse. Jeg undrede mig noget over, at vi pludselig havde en gammel le stående i entreen. Men min yngste søn ved jo, hvor man skal henvende sig med tossede ideer. Jo mer tosset, desto hurtigere bliver de opfyldt af paps.
Derfor er jeg her til aften vandret fra Reutlingen til Hohbuch med hund, sovepose, døden ved min side og le på nakken.
Jo, der var et par bilister, der gloede.

Da jeg kom hjem ventede næste hold. Man kan i aften komme gratis ind på diskoteket, hvis man ser uhyggelig ud. Kári havde fortalt sine venner om dengang, jeg fik Áki til at græde, fordi jeg havde sminket mig som et lig.
Så nu stod de på række for at blive tilsmurte af min kyndige hånd.

Det med den ekstra hånd er nu hans egen ide.