Upf

Hvis de gamle skovbørnehavebilleder faldt i jeres smag, så prøv engang at kigge på disse.
De er lavet det år Kári var i børnehaven. Vi var på en forlænget weekend i en landsby oppe på Alb sammen med mange børn og forældre fra børnehaven. Første billede viser Ylva køreklar.


Upflamör hedder stedet, det er ikke langt fra Zwiefalten.
Det var et sted Wenni kendte, han havde været der før med elever. En af eleverne åbnede siden et værtshus i Berlin med samme navn.



Der var en bondegård lige ved siden af vores overnatning.

skovbørneren

Et par fotos fra børnehaven. Logoet har mor her designet.


Børnenes huler og tipier.


"Sofaen", til at sidde på, når der skal spises og høres historie.


Vi havde engang en praktikant......her i morgenlys.


Her sammen med Kári.


Og her er så Áki.......

gode storesøskende

Áki havde sin første aikidotræning idag. Onsdagsholdet udmærker sig ved at Jesko osse deltager, men det er en anden lærer, end Ylva har.
Læreren var ikke specielt begejstret i telefonen, da han hørte om en ny otteårig, som ville øve aikido på et allerede fuldt hold. Nå, jeg fik ham til at gå med til at Áki måtte komme een gang for at "snuse".
Da vi kom derhen idag, sagde han: " Nåååh, er det dig, Ylva og Káris lillebror" og skrev Áki på deltagerlisten med det samme.
Så var den hjemme.

Áki gik både stolt og genert til træning. Sjældent at se ham sådan. Det var sødt.

farvede firkanter

I det nye "Art" ( tidsskrift for moderne kunst) var der en artikel om moderne kunstnere, som lavede glasvinduer til berømte gotiske kirker. Gerhard Richter, den for tiden dyreste tyske kunstner, har lige tegnet et vindue til Kölner Dom.
Jeg tror heller ikke jeg ville sige nejtak til sådan en opgave. Jeg ville endda gøre det for "Gotteslohn" ligesom Richter. Bare der snart er nogen der ringer!

for fulde sejl

Vi var inviteret til kaffe af en af Wennis forhenværende kollegaer. De havde et hus fuld af spændende ting. Bl.a. disse selvlavede sejlskibe. Det varede ikke længe før Áki stod ude i badeværelset med fyldte vaskekummer. Senere måtte han komme med ned i værkstedet og arbejde på høvlebænken. Det var lige noget.


Jeg lavede en urtepotteskjuler af en smal papkasse som værtindegave.

femte bind

Idas to piger var snotforkølede og gik tidligt i seng. De følte sig åbenbart forpligtede til at snakke med Ylva, men orkede ikke. Undskyldte sig tusind gange, men mente osse : "Når hun læser Harry Potter, vil hun vel osse hellere være i fred."
Der kan være noget om snakken.

underbukser

Vi skulle være kørt op til tårnet i bil, men vejen var spærret pga skovarbejde. Så det blev en længere vandretur. Humøret var i starten ret lavt, men da vi havde vænnet os til vores skæbne og set at det var til at nå inden mørkets frembrud, steg det igen. Tårnet hedder "Unterhos´", fordi det ligner et par lange underhylere. Vi har aldrig været der, selvom det ligger lige ved Pfullingen - ca 10km væk fra Jos-Weiss-Strasse.


Det er en sej gåtur, 1 1/2 time opad. Bjergvæggene ser sådan ud, og der ligger mange sten på vejen. ( Vi fik ikke nogen i hovedet) Ylva oplyste, at stensorten hedder " Weisser Jura". Det er utroligt, hvad de børn lærer i skolen.



Koldt var det osse, der var endda lidt is histogpist.


På vejen op havde vi dyrket familiens nye ynglingsleg : væddemål. ( Indsatsen er æren)
Jeg var sikker på, jeg havde læst at Schönberg var 1136 m højt. Så jeg vandt ikke, som man kan se. Wenni rystede bare på hovedet, enhver ved da, at det højeste bjerg på Schwäbisch Alb er Lemberg med 1015 m.


Oppe på underhylerne kunne man se udover Pfullingen og Reutlingen. Til venstre er Georgenberg, til højre Achalm. Vores to vulkaner.


Aftenen endte på Truongs garden.
Wenni skulle lige vise Ylva, hvordan man får en kanin rolig. det virkede osse på hende.