Igår havde
Káris band første offentlige optræden, det var i en gammel hvælvingekælder under et
værtshus her i byen. Det var proppet fuldt.
Hvem står på scenen og stråler som et nypudset juleæble? Kári. Han nød bare SÅ meget at få lov til at spille og lave stemning. Han havde virkelig tjek på tingene og bar og førte smukt musikken med sin bas.
Ak ja, jeg havde jo altid forestillet mig ham som vandkæmmet førsteviolinist i skoleorkestret! Al den slid med Suzuki! Men det blev så ikke til noget.
Til gengæld kan han virkelig flytte fingrene på sin bas og så ud som verdens gladeste dreng oppe på scenen.
Jeg var bare så stolt...tilgav ham næsten dengang, han proppede sin pegefinger ind i min nye Yves Saint Laurent læbestift som etårig.
De andre drenge var også gode, deres mødre sidder sikkert også i dette øjeblik og skriver praleblogs.
Wennis juleudstilling på skolen er som sædvanlig både smuk og charmerende.
De smukke juletræer er lavet af gamle bøger. Bemærk træfødderne, det er Julius´ kasserede sengeben.
Julemænd....nej, ved I nu hvad, der er da for uopfindsomt!
....eller en julebrandmand.
Her ses den dygtigste kunstlærer i verden med sin julehund.
Tja.....
Kári har sammen med et par andre overtaget gymnasieskolebladet. Første eksemplar er på gaden. Jeg har hamstret fem. Synd for alle dem, der ikke fik nogen pga det. Men jeg tænkte, der er et par bloglæsere, der gerne vil ha et eksemplar tilsendt.
Et par billeder fra Omas sammenkomst i anledning af den runde fødselsdag.
Derefter hjemme hos hende, hvor der var kaffebord og sekt.
Vi sang også for hende, det var hun meget rørt over.
Familiens den yngste og ældste.....
.....har det fint sammen.
