sikken en klang

Nu er det kommet så vidt med Ylva, at hun synes, at en bys mest spændende seværdigheder, er dens orgler. Det er vi jo vandt til fra far, så vi er medgørlige. Den største orgeloplevelse, som heidelberg bød på, var et splinternyt orgel i jesuitterkirken. Organisten sad tilfældigvis lige og trykkede den af. Den fik ikke for lidt, og det var ikke øvning, det var perfekt. Orglet så meget aparte ud, fordi det var moderne stil, I kan jo klikke på billedet, for at se det forstørret. Men flot var det...og sikken en klang.
Bagefter fandt vi ud af, at der blev serveret kaffe og is i kirkens have. Det var menigheden, der samlede til et projekt, og førte cafeen med frivilligt arbejde. En levende menighed.

Og så lige det sidste nye om Ylva: Michi har puttet hende på organistlisten til Marienkirche, så hun nu har fuld ret til at øve der, hvis der er ledigt. Og jeg er stoltest.

godt han ikke faldt ned.

I en tidligere post har jeg berettet om udstillingen om Intermedia ´69 i Heidelberg, hvor Wenni deltog aktivt med at indpakke "Amerika-Haus" med Christo.
Hele familien har nu været på udstilling. Selv Kári tog med, på trods af meget vigtig band-optagelse, det var rørende.
En rulle plastikplane fra fra DENGANG var udstillet, kustoden var ved at få et føl, da Wenni begyndte at pille ved det. Indtil han fik gjort hende det klart, at han såogsige selv var et udstillingsstykke.....

......og hvis hun ville komme og se udstillingens film om projektet med ham, kunne han vise hende, at han havde haft materialet i hænderne før.....oppe på taget af Amerika-Haus, for 40 år siden.

....der var dokumentarer om Fluxus og studenterbevægelsen.

.....og om alle de kunstnere og musikere, der dengang deltog i InterMedia.

Vi var godt flade.....

...efter nogen tid.

Far og søn. Bare så søde.

Grastotter, dyppet i polyamid, var der osse. Gad vide, om den kunstner stadig lever!

Tænk, at han spadserede rundt deroppe, godt han ikke faldt ned!
Men udstillingen indformerede om skader i taget for 10000 DM. Og Heidelbergs borgere løb i protest mod indpakningen, så den måtte politibeskyttets.

Det var en flot lavet og en interessant udstilling, og nu ved vi noget mere om papsens ungdom. Jeg tror nok at børnene synes, at deder Fluxus-happenings er noget flippede.

kurpfälzisch udsigt

Sidste søndag var vi i Heidelberg for at se en udstilling. Det er skægt at byen ligger ved Neckar og har et berømt universitet, ligesom Tübingen, hvor Kári og Ylva går i skole. Heldigvis er der ikke lige så mange turister i Tübingen.
Bag min familie ses det berømte slot. Der fører en trappe derop, op til en fantastisk udsigt.

Ænderne rappede ikke schwäbisch men derimod kurpfälzisch, underligt, når det nu er Neckar!

Vi var på udendørs restaurant med springvand. Man behøver ikke at smile, når man er sulten, vel?

Udsigt fra slottet....

Udsigt fra slottet med Alter Brücke....

En model af byen med den berømte bro i papir....

...oppe ved slottet skulle mine abeunger straks op og klatre....

....i parken var der smukke træer, vi associerede til parken ved Danmarks Akvarium....

...hvor børnene for nogle år siden havde en lignende overraskende klatreoplevelse midt i en stor by.
Tilsidst et link til en lille turistfilm om byen, til dem, der har tid og interesse.

være lettet

Kári tog præcis til ETA´s 40års jubilæum bussen med Fun-Reisen til Estartit i Spanien. Er det ikke bare dårlig timing? Så kan man vel bare være lettet, hvis han kommer hjem i et stykke, selvom han har fået svineinfluenza.

tilfreds

Næstsidste skoledag havde de to naturnørder Áki og Jesko meldt sig frivilligt til at indvie deres skolekamerater i stålormens herlige mysterier. Foredrag og billedplanche med fotos fra nettet blev forberedt i god tid. Men Áki syntes i sidste øjeblik, at han osse skulle tegne noget, så han bad mig om at blive vækket en time tidligere (helt i sin storebrors ånd), så han kunne nå at lægge sidste hånd på værket.

Bemærk tegningen af stålormens evolution: for og bag-ben i stiplede linier. Jeg tror Darwin ville være tilfreds.