guldnuggets

I dag er der fastelavnsfest på Ákis skole. Da de fleste af vennerne skal være enten indianer eller cowboyder, besluttede Áki sig for at blive guldgraver. Jeg kunne desværre ikke overtale ham til at vise taskens indhold frem.....det er også bitterkoldt udenfor. Jeg kan røbe, at den indeholder både guldnuggets og en flaske snaps.
I kan nok se, at vi ikke skal have spaghetti til middag.

lige tilpas

Ylva var forkølet i weekenden og kedede sig. Der kom opgaven om at bage kage lige tilpas. Hun er ret god til det, hvad? Desværre skulle den afleveres til MAH´s indvielse. Min kloge datter insisterede på at beholde 5 stykker til vores kaffe. Men de kunne vist nærmest heller ikke være på fadet.

mølhullesokker

Lias og jeg er i gang med et nyt fjernsynsserie-projekt fra min barndoms Danmark: Vi ser alle "Huset på Christianshavn" i kronologisk rækkefølge. De fleste episoder er underholdende, nogle er såkaldte "springe-overe" og nogle er perler.
Vi så en perle forleden. Episode 39, skrevet af Habakuk. Flyttemand Olsen er kommet til at love sin bror at skrive en sang til hans sølvbryllup og er ved at fortvivle under forsøget. Hele huset træder sammen for at hjælpe.
Olsen: "Det er helt umuligt...hvad rimer f.eks. på sølvbrudeglædessang?" Fru Clausen, som skudt ud af en kanon:" Ølsnude-vædetrang". "Og hvad rimer på sølvbryllupsklokker?" Fru Olsen svarer: " Mølhullesokker".
Og sådan fortsætter det i en halv time. Højdepunktet til sidst er da hr Larsen opfører sin version af en sølvbryllupssang i bedste Johnny Cash-stil, hvor han sammenligner ægteskabet med et ophold i San Quentin.
Da jeg havde grinet færdigt og fået puttet Lias, blev de to ældre herrer tvangshentet og placeret foran computeren...de gider nemlig underligt nok ikke at se Huset på Christianshavn. Men de måtte dog indrømme at denne episode har mange digteriske, sproglige og humoristiske kvaliteter.

gæsteblogger fra Kenia

Jeg står på sydsiden af ækvator. Hvis jeg træder et par skridt mod nord på den anden side af skiltet vil vandets spiral, når det løber ud af fx en håndvask sno sig højre om, mern blot et skridt på sydsiden af ækvator, ja så snor spiralen sig venstre om. Man tror det ikke, før man ser det.



De to homesteads, hvor vi overnattede er en Kikuju-farm og en Masai-bolig. Gæstfri og flinke mennesker, men ikke megen nattesøvn på det ujævne sengeleje.
Dette på trods af at de det ene sted havde slagtet en 6 år gammel gås i anledning af vores besøg og det andet sted stod det på friskslagtet ged.

KHKjeld

kødgryderne

Jeg står ved kødgryderne, søndagsmiddagen er næsten parat.
Ylva kommer og lægger armene om mig bagfra: "Åh mor, jeg tror næsten, jeg elsker dig allermest, når du laver mad!"
Det kan jeg godt forstå, kan tydeligt huske, hvordan det var at være i voksealderen.