Dagen startede med udpakning af påskepakke fra mormor og Kjeld, det blev nydt og celebreret i stor stil.
Påske er en alvorlig ting her i Sydtyskland. Specielt, når man synger i kirkekor. Vi deltog i en smuk børnegudstjeneste i Leo, hvor både Ylva og Áki sang solo. Alteret var hyldet i sort stof, en tornekrone hang over korset. Det skulle så børnene fra menigheden tage væk, mens præsten spurgte: Og hvad bruger vi nu? Børnene forslog: blomster, lys, osv. Det fik de så lov til at hente og dekorere med. De ville osse ha påskeæg, men det fik de nu ikke.
Jeg synes, det var et smukt billede. Smukkere end de fleste prædikener, man sådan bliver udsat for.
Om eftermiddagen gik turen til Oma. Vi stoppede på vejen for at Áki ikke skulle brække bilen til og for at plukke en lille buket. Vejen til Bad Urach er ekseptionel smuk, man kører langs med Alb. Frugttræerne blomstrer, alt er lysegrønt.
Her ses Reutlingens borgmester, Frau Bosch, samt Tysklands præsident, Horst Köhler + diverse andre vigtige mennesker i Spendhaus´trykkeri, som de besøgte igår. I baggrunden ses en række af Wennis elevers værker, et arbejde inspireret af byens berømteste kunstner HAP Grieshaber...
......museets pædagog var meget ivrig efter at få dem hængt op til besøget. Wenni fiskede efter en indbydelse til arrangementet, men det kunne ikke lade sig gøre, for han var ikke tjekket af BND (Det hemmelige politi, tror jeg det kan oversættes med).
Wenni har kaldt dem HAP´sies.
