På vores tur til Esbjerg gjorde far og jeg holdt ved Tamdrup kirke , som har et fantastisk guldalter. Her bliver Harald Blåtand døbt af Biskop Poppo. Far kunne huske reliefet fra sin historiebog fra skoletiden, på grund af de karakteristiske ribben.
Her frister djævelen..
...og i loftet spandt en kvinde hør. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve en gang.
Fra kirkegården var der udsigt til Horsens fjord, det var et meget smukt sted.
Anna havde allerede i telefonen talt om, at forhåbentlig kunne vi få kaffen udenfor. Da vi kom, nævnte hun det igen....ligesådan ved frokosten.
Så der er ikke noget at sige til, at hun ser tilfreds ud på mit billede.
Se hvad der sidder på Annas ærme.
lørdag den 25. september 2010
onsdag den 22. september 2010
kig ind
Jeg har altid synes, at den Gamle By i Århus er utrolig smuk. Husene er restaureret med stor respekt for deres historie, de får lov til at virke gamle.
I Reutlingen, hvor der vel er flere og ældre huse end i den samlede gamle by, har man en tendens til at restaurere, så husene ser nybyggede ud bagefter. Det ærger mig.
I baggrunden har man et kig ind i Havbogade, hvor Martha Ludvigsen bor.
I Reutlingen, hvor der vel er flere og ældre huse end i den samlede gamle by, har man en tendens til at restaurere, så husene ser nybyggede ud bagefter. Det ærger mig.
I baggrunden har man et kig ind i Havbogade, hvor Martha Ludvigsen bor.
søndag den 19. september 2010
Djurs
Aaaarh, Djurs Sommerland!
Hvorfor elsker mine børn det sådan?
Hvert år er der seje forhandlingen, om vi skal tage dertil.....for jeg synes altså, det er en dag spildt.
Nå, men i år var det klart at det skulle være, for som man kan se på billederne, så var mine legesyge venner fra Reutlingen på besøg.
Selv Kári tog med....her ser han trist ud, fordi han med rumlende mave venter på sin madpakke.
Mens resten af selskabet hang oppe i luften i allemulige dødsmaskiner, hyggede Marius om os to damer.
Trampoliner kan bruges til andet end hopning.
Vi tog mange ture på vandet. Kvik var både med i kano og på vandcykel.
Sådan en vandcykeltur er faktisk ret hyggelig.
Hvorfor elsker mine børn det sådan?
Hvert år er der seje forhandlingen, om vi skal tage dertil.....for jeg synes altså, det er en dag spildt.
Nå, men i år var det klart at det skulle være, for som man kan se på billederne, så var mine legesyge venner fra Reutlingen på besøg.
Selv Kári tog med....her ser han trist ud, fordi han med rumlende mave venter på sin madpakke.
Mens resten af selskabet hang oppe i luften i allemulige dødsmaskiner, hyggede Marius om os to damer.
Trampoliner kan bruges til andet end hopning.
Vi tog mange ture på vandet. Kvik var både med i kano og på vandcykel.
Sådan en vandcykeltur er faktisk ret hyggelig.
Abonner på:
Opslag (Atom)