fredag den 19. september 2008

dejligt!


Solen skinner. Efeu og verbene blomstrer på min husmur......dejligt!

torsdag den 18. september 2008

uskyldig

Samtale ved middagsbordet :
Papa :" Hvordan gik det i skolen idag Ylva?"
Ylva :" Den nye regnelærer er dødkedelig, men jeg fik snakket en masse med Sandra + lavet mine historielektier i regnetimen....og det var jo godt."
Papa : " Nu må du passe på ikke at komme bagefter i regning - det får man aldrig, aldrig mere i hele ens liv indhentet."
Ylva : " Nå!"
Papa : " Ja, jeg ved det af egen erfaring. Jeg fik osse en ny dødssyg regnelærer i 7. klasse, hver gang hun vendte sig om mod tavlen for at forklare noget, skød jeg med min selvopfundne slangebøsse op i hendes kunstfærdigt opsatte hår, som lignede en fuglerede. Jeg blev enormt god til at ramme OG til ikke at blive opdaget."
Her fuldte så en længere udredning af hvadfor et ansigtsudtryk, der er bedst, for ikke at vække mistanke. Samt hvordan man kan bygge slangebøsser af en passer og en elastik fra et sylteglas.

Der var inspiration nok at hente til underholdning i mange regnetimer....nu er jeg spændt på, hvor længe det varer, før læreren beder om en samtale. Men Ylva ser så uskyldig ud, hende KAN man simpelthen ikke mistænke.

onsdag den 17. september 2008

fra Skoven 1


Jeg savner sommerhuset.
Klokken 10.30 er der formiddagskaffe i Skoven 8.


Der er så mange dejlige udendørssysler......æbleplukning,


.....træklatring.......


....med dertilhørende savning og grenoprydning....


...græsslåning......


....urtebeds-ukrudtsfjerning......

mandag den 15. september 2008

morgen, middag, aften

Kári gav mig en CD med KEANE til min fødselsdag, som nu høres i stor stil morgen, middag og aften. Her er to youtube links.

fjæs-bogen

Kære venner, jeg har ikke tid til at blogge i disse dage, for jeg har opdaget Facebook.