brillejagt

Igår var jeg med Ylva til øjenlægen. Hun blev testet for nærsynethed og som Ylva sagde i venteværelset: " Forhåbentlig finder lægen ud af, hvad der er i vejen, for jeg kan nemlig ikke læse tavlen mere." Den første planche forestillede en lille sød kanin og en bamse. Det mente hun var nogle små sorte prikker. Næste planche viste en gravhund. Det mente hun var en gryde. Så lægen gav op og skrev en recept på nogle briller - 1,75 på venstre side og - 1, 25 på højre.
Om eftermiddagen gik vi så på brillejagt. Og det er jo en dejlig beskæftigelse, når man bor i Reutlingen, for det giver en chance for at komme ind i ca halvdelen af byens butikker, som man jo ellers aldrig får set indefra. Med andre ord, her i byen er der rigtig mange optikere. Efter et par timers prøvning fandt vi lige det rigtige par og fik lagt det til side.
Vi var rigtig godt mørbankede efter det lange lægebesøg og derefter brillejagten og var glade over at det hele var overstået.....nu skulle brillerne bare lige bestilles og så var den hjemme. På vej hjem stod Fru Hild pludselig foran os. Hun er familiens kinesiolog og har reddet os fra så mange ubehagligheder/ sygehusophold, at vi aldrig kunne drømme om at anfægte hendes mening. Vi fortalte om brillerne. Fru Hild tog Ylva om hagen, så på hende og sagde : " Det må du nok hellere vente lidt med......" og remsede så alt det op, vi lige skulle gøre før vi bestilte deder briller. ( Få craneo-sakral massage og få en optiker til at se på Ylva )
Da hun så vores skuffede ansigter, sagde hun: " Der var I nok uheldige at møde mig, hvad?"
Og det syntes jeg var temmeligt morsomt......men briller skal hun nu ha inden skolen starter.

ros & tips

....lige et sidste billede fra fødselsdagskomsammen i torsdags.
Jeg havde forøvrigt bagt Omas pærekage til kaffen. Og damerne gav mig ros & tips i stil med : "Når du så har slukket ovnen, sætter du kagen på øverste ribbe i 10 minutter, så får den lige lidt extra farve."
Det er vist for viderekomne.

Hessen

Leo, gammel ven helt fra babygymnastik ( Áki / Leo 1 år gamle ) og siden børnehaveven, var på afskedsbesøg forleden. Han skal flytte til Hessen.



Jeg prøvede at få dem til at vise deres næsten ens ujævne otteårige gebis frem.

.....og åbne gaver

Morgenhår og små øjne.....men Kári insisterede på at blive vækket og spise fødselsdagsmorgenmad med familien, inden de skulle i skole......og åbne gaver selvfølgelig.


Oma og Mia kom i formiddags.


Hvem er højst?


Hvem er sødest?

løvemund

Áki har en altankasse ved vinduet ud mod baggården. I den vokser der krydderurter og "Löwenmaul".


Wenni og jeg er begyndt at halvt-planlægge at fjerne dette bliktag næste forår og anlægge en lille gårdhave dér.


Udsigten fra Ákis værelse fra en anden vinkel. Er det ikke utroligt så mange satelitskåle på så lille et hus? Det må betyde at alle husets beboere har forskellige nationaliteter.

.....i hele werden.

I skal lige se hvad jeg fik til mors dag af Áki : en aloe vera med hjerte. ( Ja, jeg ved det godt, denne post er lidt forsinket).

fødselsdag

........ligenu sidder Wenni og Kári og ser "Heima" og taler om, at det er Yngvis fødselsdag imorgen......

ekspert

Ylva har i år været rigtig glad for kunst/formnings-undervisningen i skolen, fru Tittman, hedder den gode lærer. Hvis hun har haft en mellemtime, har hun tit kigget forbi formningsrummet og fået en lille extraopgave, bare for hyggens skyld.
Som afsluttende opgave har de lavet en ridderborg, det er jo et emne, som børnene her fra området er eksperter i. De har været tre piger om dether pragtexemplar.

kirsebærtid

Det er blevet kirsebærtid. Igår var Ylva, Áki og jeg oppe på Eninger Weide og grille med Ylvas klasse. Da komsamnen var slut, slog vi lige et smut om vildsvineindhegningen og morede os med at kigge på svinene. Specielt de små stribede grisebasser var morsomme med deres små støvsugertryner. Den store machohan, med de krogede hjørnetænder, var beskæftiget med at koste hele flokken rundt. Vi aftalte, at så snart det bliver sommerferie, skal vi en tur i Wilhelma....det er alt for lang tid siden, vi var der sidst.
Da vi var kommet ned fra Alb, stod der en bondekone i en parkeringsbugt og solgte kirsebær. Hård opbremsning, hvinende dæk, ud og købe og siden da smovse, smovse.