lørdag den 18. oktober 2008

præcis

Ikk for noget........det er i denne time præcis 20 år siden jeg genfandt Wenni på Leidseplein.

2 kommentarer:

margrethe sagde ...

Og der stod Gunvor og jeg og glanede (jeg mest), og så på datter/søster overfalt Wenni, huggede tænderne i struben på ham, og da han udmattet efter blodtabet sank sammen , placerede hun sin fod ovenpå ham....og der har den været lige siden!

18. oktober 2008 kl. 21.10
margrethe sagde ...

En veninde af mig, bad mig forleden om min versiona af Ingegerds møde med Wenni. Her er den fyldt med fejl.......
For 20 år siden havde jeg inviteret mine piger til Amsterdam. Boede sammen med Kjeld , men det var en tradition at vi rejste alene sammen, hyggeligt!
Og de nægtede at rejse mere i Sverige, det havde jeg åbenbart overdrevet!!!
Vi ankom med toget til vandrehjemmet og fik efter et par dages diskussion det familierum vi havde bestilt fra Danmark.
En af dagene skulle vi selvfølgelig til det museum, med moderne kunst.
Da vi kom der , aftalte vi at gå hver for sig og mødes i caffeen til kaffe ca. 13,00.
Da jeg kom der sad Ingegerd og Gunvor der allerede og vi bestilte et eller andet.
Men Ingegerd var bemærkelsesværdig tavs!
Så jeg spurgte. hvad er der galt?
Ingegerd med hæs og stille stemme.: Jeg har set den MEST VIDUNDERLIGE mand i mit liv.
Søster Gunvor: ÅH nej nu igen!
Hvem er det spurgte den naive mor.
I: ja men han står oppe ved det billede af Kadinsky( staves nok sådan).
Mor: Nåh ham har jeg set.
I: Nej har du? øjnene svømmede totalt hen.
grunden til at jeg havde set ham var at jeg ikke forstod en dyt af det billede og at at han var ved at forklare billedet for nogle unge elever, der sad foran ham. og så var han lidt originalt påklædt og farverne passede til billedet.
Nåh, men ungerne slubrede kaffen i sig, og forsvandt mens jeg desperat råbte vi se kl....et eller andet.
men på et tidspunkt lukkede museet jo , og om aftenen da vi lå i køjerne lavede Ingegerd ikke andet end at ævle om den der vidunderlige mand hun havde set.
Gunvor og jeg gad ikke høre på det, du kender ham jo ikke sagde jeg og Gunvor mente at han var lystmorder eller havde kone og 6 børn.
Men i søvn faldt va andre da til sidst.
Næste eftermiddag var vi til en eller anden gratis koncert og da vi gik derfra havde vi aftalt at ose i butikker. MEN pludselig strøg Ingegerd afsted , hun skulle hen på museet og se om han var der. Vi nåede lige at protestere , men det hørte hun ikke på . Hun var 21 år forøvrigt, var blevet student og havde lige boet et år i Spanien for at lære sprog og tage guitar timer.
Om aftenen mødtes vi igen på vandrehjemmet og mødte også en slukøret Ingegerd. Vi skulle i seng og samme skete : Bla Bla Bla nede fra hendes køje!!!!!!!!!!!!!!
Næste dag var sidste dag i byen, vi skulle rejse hjem til Danmark d.v.s. Ingegerd skulle forsætte til Tyskland for at møde nogel tyskere hun var blevet venner med i Madrid.
Vi tre gik over en plads hvor alle sporvogne mødes i Amsterdam på vej til en restaurant hvor vi skulle spise sammen for sidste gang på den ferie! Pluselig midt ude på pladsen svævede Ingegerd afsted over skinnerne og forsvandt hen til et stoppested, hvor der stod en mand. Ham snakkede hun ivrigt med, og den naive mor spurgte Gunvor: Hvem er han ( jeg tænkte jo at det måtte være en hun kendte fra Madrid eller andre steder)
Gunvor: det er da ham fra museet.... og han har ladet sporvognen køre (han havde nærmest det ene ben oppe i den)..
Vi ventede og ......
Så pegede jeg på en restuarant og sagde du venter her og så går jeg derhen.
Som sagt så gjort, gik jeg derhen og opdagede alt for sent at det var meget for dyrt for min pengepung.
men jeg satte mig til at vente og efter et stykke tid kom tøserne, og Ingegerd så mere end glad ud og sagde at ham skulle hun møde på en bar kl. 22. jeg sagde : du er jo voksen og må selv bestemme , men hvordan kan du få dig til at kontakte en vildt fremmed mand på gaden!!!!!!!!
Hun svarede uden betænkningstid. det har du selv lært mig!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Da jeg var mere end forbavset og udbad mig en forklaring, fortalte hun mig:
Dengang vi flyttede til Århus (der hvor du besøgte os), og vi stod oppe på balkonen og kiggede ned på sandkassen med børn jeg gerne ville lege med forklarede du mig da at hvis man gerne ville i kontakt med folk, måtte man selv gå hen til dem og sige . Hej , jeg hedder Ingegerd vil du lege med mig!
jeg bllev mundlam.
men så gik Gunvor igang med at advare hende og underholde hende om at til en date skulle man altid komme lidt for sent, og at hun skulle passe på. jeg krævede at hun skulle være på vandrehjemmet før lukketid kl. 1 om natten.
Jeg sov ikke før hun var hjemme til tiden og kunne godt fornemme at hun var i en anden verden...... Salig!
Men vi rejste næste dag og da hun efter et par dage var hjemme igen (boede i København) ringede hun mig op, og klagede over at hun ikke havde hørt fra ham. Han skulle videre til Rotterdam med sine gymnasieelever og var udstyret med hendes adresse og telefonnummer. Jeg anbefalede hende at vente, da hun jo havde taget initiativer nok!
men hendes tålmodighed er ret kort, og efter et par dage ringede hun ham op. Han var blevet bestjålet i Rotterdam af en lommetyv og havde derfor ikke sin pung med nummer1 11 timer efter stod han i danmark hos hende.
Jo han var gift og havde et barn. Han var gift med en islandsk dame som han sagde at han var ved at blive skilt fra. Det blev han så og nu har de tre børn sammen. Ingegerd flyttede derned og tog sin uddannelse i Stuttgart. De har tre børn. De kommer i nat og bliver her et par dage, men i næste uge rejser de så til Amsterdam alle for at fejre de tyve år.
Ja ,men Ingegerd og Wenni endnu engang tillykke! Jeg glemte at fortælle , at Wenni senere har fortalt at han lige var ved at forlade caffeen fordi Ingegerd kom for sent! Så tak til jer to for jer og de dejlige tre børn har givet os andre!

27. oktober 2008 kl. 15.18

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)