tirsdag den 25. november 2008

julemarkeder


Idag var jeg hos Kati for at fotografere hendes kunsthåndværk. Hun skal på markeder de første tre adventlørdage og vil gerne ha billeder af tingene, før de bliver solgt.





Vi startede indendørs, men det blev snart for mørkt og vi måtte ud i gården.


Uha, det var koldt!

4 kommentarer:

margrethe sagde ...

Hvad hedder den teknik , hvor man bøjer en metaltråd?
Jeg kan huske dengang jeg abonnerede på det svenske blad "Hemsløjden", at det er et håndværk, der stadig holdes i hævd der.
Jeg kan som barn huske fra køkkentøjsskuffen- piskeris , der var lavet sådan.
Det er en god tradition med adventslys og , der er mange smukke stager også på jeres billeder.
Jeg elsker min mors gamle messingstage fra Sverige, som jeg pynter hver jul.

I kirken synges min yndlingssalme:


Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev født,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Ingegerd sagde ...

Har du fundet messingstagen frem?

margrethe sagde ...

Den kommer frem til på søndag!

margrethe sagde ...

Det måtte altså slås op!!!!!! Det kunne jo være der sidder en derude og mangler en idè til en julegave!!!!!!!!

Ståltrådssløjd



Ståltrådssløjd er i stor udstrækning kendt under den svenske betegnelse luffarslöjd, som kan oversættes med vagabondhusflid. Når de hjemløse luffare (hjemløse, vagabonder) færdedes på de svenske landeveje i tidligere århundreder, risikerede de at blive arresteret, hvis de ikke kunne eftervise, at de kunne forsørge sig selv, så både dérfor og også for at tjene en smule til dagen og vejen medbragte de et par tænger og forskellige typer ståltråd, som de brugte til at fremstille små genstande, som de kunne sælge, hvor de kom frem. Både værktøj og materialer var lette at have med sig.[redigér] Materialer til en start - og senere
Luffarslöjd kan klares med en bidetang og en fladtang, evt. også en rundtang, eller en enkelt kombitang med flere af disse funktioner, samt udglødet elefanttråd og en rulle vindseltråd. Luffarne har ikke haft det store udstyr, men når vi i vore dage driver luffarslöjd i sløjdundervisningen, husflid, som hobby eller kunsthåndværk, bliver tængernes antal let mindst en halv snes, og der vil blive brugt mange forskellige slags tråd: forskellige metaller, tykkelser, stivheder. Det er nemlig ikke mere luffarne, men alle mulige andre, der laver luffarsløjd.

(her mangler der et billede)
Typiske luffarslöjdlysestager i stil, men med nutidige ændringer: udformet til fyrfadslys, og pyntet med perler, hvad man ikke gjorde i den oprindelige luffarslöjd.
[redigér] Lovlige værktøjer og metoder
For at der er tale om ægte luffarsløjd, må der kun anvendes tænger og ståltråd. Der må altså ikke bruges loddekolbe og loddetin. Der må heller ikke bruges snor, garn, plastiktråd eller andet til udsmykning, for udsmykning sker udelukkende ved at bøje mønstre i ståltråden. Der monteres heller ikke træhåndtag i ægte luffarsløjd. Men selvfølgelig kan man selv tage stilling til, om man med udgangspunkt i luffarsløjd vil gå egne veje og afvige fra det oprindelige, og så måske kalde det noget andet.
I nogle tilfælde er anvendt en bøjelære, og det hører formentlig til de "lovlige" hjælpemidler. En bøjelære er et hjælpeværktøj til at bøje tråden ens (samme form) hver gang, og det kan være et bræt med et mønster af halvt islåede søm, som tråden bøjes omkring, så eksempelvis flere ben, der skal være ens i en lysestagefod, hurtigere og lettere kan laves ens. Der kan også være boret huller til at holde trådstykker på plads under forarbejdningen.
[redigér] Typiske luffarsløjdprodukter
• Små kurve (men meget mindre tætte end f.eks. i pileflet)
• Kurveopsatser på fod
• Varmebrikse (til at stille varme gryder på)
• Fade
• Lysestager
• Piskeris
• Knagerækker og kroge
• Æggebægre
• Stormkroge til vinduer
• Smykker (ringe, armbånd)