sportsdag

Forleden var der sportsdag på Ylvas gymnasium. Det bliver ledet af lærerne og eleverne fra 10. klasse. Ylva og en sød, men stille pige fra parallelklassen, Hannah, fik tildelt ansvaret for klasse 6e. Efter at have guidet 30 12årige igennem et heldags sportprogram, kom Ylva afslappet hjem med et grin på ansigtet. De havde været så søde, specielt drengene havde været skægge. "Nååå, nåå, men hvad, var de ikke svære at holde styr på?", spurgte jeg. Ylva:"Da vi kom, forklarede jeg klassen reglerne for dagen, og hvordan man skal opføre sig. Et par drenge lavede noget, de ikke måtte. Så spurgte jeg en af børnene, hvad drengene hed og gik hen og kiggede strengt på dem og nævnte deres navne og sagde, at de skulle opføre sig ordentligt. Derefter gik de hele dagen ved siden af mig og kiggede op på mig ligesom Kvik. Det var ret morsomt. OG der var orden på klassen."
"Og hvad lavede Hannah?" "Hun holdt mappen med opgaverne i".

forskel på folk

Idag spillede Ylva sin første højmesse. Hele programmet med preludium, masser af salmer, to barnedåbe og postludium. Det var i Orschelhagen, en forstad til Reutlingen, samme kirke, hvor hun i gamle dage spillede den onde abbed i børnemusicalen "Geheimnis der Katedrale".
Michi havde sørget for at hun "allerede" fik salmenumrene for en uge siden, så hun havde en chance for at nå at lære dem. Normalt får man dem først torsdagen inden. Det er en stor ting, når en bette orgelelev endelig kan bruges i det virkelige liv til rigtigt arbejde. Selv Herr Becker, Reutlingens dygtigste organist og musikchefen i Marienkirche, synes lige han skulle tage en time med hende. De sad så i Marienkirche og finpudsede, da Hannelore - en ældgammel organist, mindst 80år gammel, mener Ylva - også kom til. Hende og Becker begyndte så at mindes dengang, de selv spillede deres første gudstjeneste, for henholdsvis 40 og 60 år siden (mindst), hvor forfærdeligt det havde været. Alle salmerne havde de spillet forkert, rodet rundt i det hele, og bagefter havde de svoret aldrig mere at spille.....

.....ja, ja, der er jo forskel på folk. For gudstjenesten gik mægtig godt for Ylva, hun havde musikken i sin coole hånd (næsten) hele tiden. Se hvor glad hun så ud bagefter. Wenni og jeg var med, vi sad og var pissenervøse hele tiden. Præsten spurgte hende bagefter,  hvor tit han kan tillade sig at bede hende om at spille gudstjeneste. Så han var vist også tilfreds.

Ellinor

 Ylva fik fornylig en Mozartklaversonate for. Fru Martin, hendes lærer bad hende om at købe noderne. Lige inden hun smuttede ned til musikforretningen tjekkede hun lige vores nodereol efter motoet: Der står jo så meget, og man kan jo altid være heldig.
Og se så lige hvad vi havde: Mozarts samlede klaversonater i læderindbind med Ellinor Ribers signatur i blæk forrest!!!!

 Det er jo intet mindre end en skat!
Nu kan jeg jo godt svagt mindes, at bedstefar tak mig den engang, da Ylva begyndte at spille - vel med det spinkle håb, at de engang kunne bruges til andet end at samle støv.

Historiens vingesus.

bare

Ylva fortæller med himmelvendte øjne om en ungdomsgudstjeneste hun sang til med hendes kor sidste søndag: "Det var en ret speciel gudstjeneste, der var næsten kun konfirmander. Præsten sad og hang i en sofa i jeans med sin IPad og læste prædiken op derfra."
Papsen: "Ja, kirken har virkelig problemer med at nå ungdommen!"
Ylva, tørt: "De kan da bare bygge nogle fler orgler!"

må blive beskidte

Hurra! Igår kom der brev fra Stuttgarter Staatstheater, at Ylva har fået en praktikplads i malersalen en uge i februar. Der står i brevet, at hun skal have tøj og sko på, som må blive beskidte. Lyder det ikke bare dejligt?
Og hvordan skaffer man sig så en tjans som kulissemaler?
Man skriver en ansøgning og vedhæfter billeder af egne værker som f.eks. dette billede.

Messias

Ylva var med til at opføre Händels Messias i Marienkirche i søndags. Del et og del to OG del tre. (Ved del tre begyndte Áki at lave papirflyvere ud af programmet).
Det var mægtig dejligt at høre. Ylva var begejstret over at være med til at opføre den, hun er blevet en passioneret sopran.



Filmen her er fra koncerten.

aikidoprøve

Ylva har trænet aikido siden hun var 8 år.
Nu er den store dag kommet, hvor hun skal vise sine færdigheder frem for at få et grønt bælte. Trænerne sidder med nogle lister og beder aikidaerne om at vise alle de teknikker frem, som man skal beherske for at komme i næste dan-gruppe. Alle teknikkerne har japanske navne, så jeg forstod ikke en brik.

Hov, der fik Ylva vist så hatten passer!

Så Sina.....pas på!

Nu kommer hævneren nemlig!

Smask!

Efter prøven, trænerne Lena og Klaus (som iøvrigt er datter og far) siger at alle har bestået, derefter deler de de nye bælter og prøvebeviser ud.
Jesko er også en ivrig kæmper. Her modtager han sit splinternye orange bælte.

Sina og Ylva bestod med glans. Ylva fik speciel ros af trænerne: Hun bevæger sig smukt i glidende, naturlige bevægelsesmønstre og mestrede nogle af kampsituationerne usædvanligt godt.

Det er dem med de sorte nederdele, man ikke skal grine af. De kan godt være rigtig farlige.

Sina og Ylva er ikke så farlige endnu - kun trætte.

Tillykke allesammen!

lige

"Moar, kan du ikke lige gi mig et photoshop-lynkursus, jeg skal aflevere et selvportræt i kunst i morgen?"

Hurra!

Ylva, sidder du her uden briller!

Jaaaaaa, uden briller, men med KONTAKTLINSER på. Hurra!

teatertrup

Ylva er med i en af gymnasiets teatertrupper.
De er meget ambitiøse i deres valg af stof - og jeg må sige - også meget dygtige skuespillere.
Er plakaten ikke flot? Det er Ylvas værk.

Min datter som fornem dame, Catharina.
Hun bemærkede tørt, at det var hendes første rolle som kvindeligt væsen - hun plejer ellers altid at spille ond/uhyggelig mand.
Hun er nu også vældig god til at fnise, vrikke med hofterne og sende forførende blikke.


Hold op, hvor var de dygtige!

begyndt

Sommerlivet er begyndt. Alt hvad der kan gøres i indkørslen, bliver lavet der. Idag har jeg endda grillet. Ylva blev helt blød i blikket, da jeg tændte bål, mens hun sad med matematiklektierne. Hun elsker mig helt klart mere, når jeg har en grillsteak i hånden. "Mor, i min alder interesserer man sig bare meget for mad".
Vi har spærret af med store papkasser, så Kvik ikke løber ud på gaden.

dagens fødselsdagsbarn

I skal lige have et billede af dagens fødselsdagsbarn inden vi damper af på vandretur på Schwäbisch Alb og derefter restaurantbesøg med Oma hos italieneren i Kirchheim.

øve fransk

Ylva fik til sin konfirmation af den franske bonusfamilie et gavekort til det franske Amazon.
Det har taget sin tid, at beslutte sig for, hvad alle de mange penge skulle bruges til.
Men nu er der indkøbt og installeret et fransk computerspil. Og nu skal jeg være på vagt, når jeg bliver spurgt: "Moar, er det ok, jeg går op og øver fransk?" For chancen for at det er grammatikken hun mener, er forsvindende lille.
Pludselig er lillebror også blevet rigtig interesseret i at øve.
Til gengæld mener hun, at ordforrådet vokser stærkt (hun sidder da også med en ordbog): hajfinde, skodder, kemisk reaktion og mange andre nyttige ting var gårsdagens høst.

handle om

En gang om året skal man her i landet lave en større opgave, som skal præsenteres for klassen. Den kan man lave i alle fag - det skal bare aftales med læreren. Sidste år holdt Ylva foredrag om A-formater i matematik, i år skal det handle om det engelske skolesystem, faget(og sproget) er engelsk. GFS =gleichwertige Feststellung von Schülerarbeiten bliver foredraget kaldt. I folkemunde: Ganze Familie schafft (hele familien arbejder). I Ylvas tilfælde ikke helt forkert, her bliver moster pumpet for oplysninger over skype - efter alle kusinerne har været igennem møllen.

journalister

Tja.....
så er mine store børn blevet avisskribenter.
Ylva har haft projekt i tysk med sin klasse. Alle har skrevet en artikel, som er blevet trykt i den lokale presse.

Kári har sammen med et par andre overtaget gymnasieskolebladet. Første eksemplar er på gaden. Jeg har hamstret fem. Synd for alle dem, der ikke fik nogen pga det. Men jeg tænkte, der er et par bloglæsere, der gerne vil ha et eksemplar tilsendt.

skoleklassekoncert

Ylva går i en musikklasse, alle eleverne spiller et instrument og synger.

Den årlige klassekoncert er en fornøjelse. Der er kor, orkester og.....

noget at Wilhelm Tell blev skam også opført.
Da Schiller var schwabe, passede det egentlig fint, at skuespillerne også talte lidt dialekt.
Efter kunsten var der en kæmpe italiensk buffet. Uhm!

velopdragen

Ylva og jeg har fået en ny hobby.....vi går i hundeskole med Kvik.

Øvelsespladsen ligger ikke langt fra skovbørnehaven, i Markwasen.

En træner lærer os øvelser, som skal udmunde i en velopdragen hund.

Da Kvik er ret ræd for de andre hunde, og derfor har svært med at koncentrere sig sammen med dem, får han også lidt specialundervisning alene.
Ylva er så glad for træningen, at hun endda har tilmeldt sig et "klikkerkursus" sammen med Kvik men uden mig. Det er virkelig kun noget for entusiaster.

fået det lært

"Ylva, hvad laver I egentlig i frikvarterene i din nye klasse?", spørger jeg.
Ylva:" Vi spiller enten rommee, piratbridge eller hjerterfri i det første frikvarter. I sidste frikvarter spiller vi peru (et kortspil vi lærte at spille til nytårsaften henne hos Kati). I det store frikvarter må vi ikke spille, der skal vi ud, æv!"
Mig:"Nå, æh, det lyder hyggeligt, hmm....."
Ylva:"Ja, der var jo ikke nogen af dem, der kunne spille kort, da jeg startede i klassen - men nu har de fået det lært."
Mig:"Nå...har du egentligt hørt hvad morfar og Ane laver i denne uge? De er på Bornholm med gamle sol-og-vindere, 1/4 af tiden cykler de, 1/4 spiser de, 1/2 spiller de kort."
Ylva:"Neeeej, hvor lyder det DEJLIGT!"

fødselsdag

Ylva fejrede sin børnefødselsdag i Markwasen. Efter en lang vandretur igennem skoven blev der pakket gaver ud.

Næsten alle gæsterne er fra den nye klasse. Klassen, hvor ALLE er søde.


Ylva havde planlagt en brobygningskonkurrence.
Der blev dannet to hold.

Og arbejdet intensivt.

Efter broarbejdet blev der grillet.

Så skulle dommeren (det var undertegnede) se og bedømme de to broer.

Der blev lavet en del charmearbejde...."Se hvor blød den er ....se hvor godt den holder!"

.....dommeren udtalte, at det var umuligt at sige, at den ene var mindre genial end den anden. Begge er absolute nyskabninger i brobyggeriets historie. Så alle brobyggerne vandt og fik en slikpose.

Der blev lige taget en vippetur, inden vi vendte næsen hjemad.

vores familie

Ylva tegnede et billede til Wenni til fars dag. Det forestiller vores familie. Hun er vores egen lille Kaspar David Friedrich.