Nogengange er min familie ret sportslige søndag morgen. Tidspunktet er valgt med omhu, for der er risikoen for at møde venner/bekendte/elever/skolekammerater mens man ser åndssvag ud i fjollet joggingtøj relativ lille. Efter morgenmaden (hvor der bliver udøvet et let gruppepres mod de slappe) starter vi i retning af Planie/ Pfullinger Eisenbahn. Ylva og Áki kører på cykel, Kári og jeg løber, Wenni går, men er afenellerandengrund alligevel den hurtigste.
Da vi ikke bevæger os hurtigere end vi kan snakke, er det faktisk superhyggeligt.
En lille omvej omkring den eneste rundkørsel i den indre by giver Ylva og Áki lejlighed til lidt yndet rundkørselscykling.
Hvis vi er meget heldige, møder vi Herr Albrecht i rødt skitøj, som er ude og powerwalke med stave....han vildt komisk ud, fuldstændig ligesom vi gør. Han vælger sikkert tidspunktet af samme grunde som os.
søndag den 29. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
jeg spørg mig selv hvorfor der mon ikke vises billeder ved dette indslag!
I vores landsby er Kjeld og jeg samtaleemne fordi vi går tur hver dag. Igår var den meget lang, fordi to beboere på hver sit sted på ruten skulle konverseres, og spørgsmålene går da tit på om vi virkelig går HVER dag. Også hestene på ruten stiller sig an til gloning.Idag var der en hest , der vrinskede højt da den så os, og på nabogården, hvor de har en and i en pyt, gav den sig straks til genmæle og rappede enormt højt. Grunden til at jeg ikke går med stave skyldes ganske enkelt generthed. Igrunden er det dumt, men!!!!!! Jeg tror ikke at folk synes at I/vi ser dumme ud, men mange får nok dårlig samvittighed over at det får de ikke lige gjort.
Jeg tror, I ville se enormt godt ud med stave. Bare undgå rødt skisæt.
Send en kommentar