Dagen startede med udpakning af påskepakke fra mormor og Kjeld, det blev nydt og celebreret i stor stil.
Påske er en alvorlig ting her i Sydtyskland. Specielt, når man synger i kirkekor. Vi deltog i en smuk børnegudstjeneste i Leo, hvor både Ylva og Áki sang solo. Alteret var hyldet i sort stof, en tornekrone hang over korset. Det skulle så børnene fra menigheden tage væk, mens præsten spurgte: Og hvad bruger vi nu? Børnene forslog: blomster, lys, osv. Det fik de så lov til at hente og dekorere med. De ville osse ha påskeæg, men det fik de nu ikke.
Jeg synes, det var et smukt billede. Smukkere end de fleste prædikener, man sådan bliver udsat for.
Om eftermiddagen gik turen til Oma. Vi stoppede på vejen for at Áki ikke skulle brække bilen til og for at plukke en lille buket. Vejen til Bad Urach er ekseptionel smuk, man kører langs med Alb. Frugttræerne blomstrer, alt er lysegrønt.
søndag den 12. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Foråret er både den travleste og den bedste årstid. I er lidt længere fremme med blomstringen. Jeg kan næsten fornemme duften fra buketten.
Margrethe viste computerbilleder af blomstrende frugttræer i går. Det er næsten ikke til at tro, at haven vil tage sig sådan ud om bare en måned
KHKjeld
Påsketid! Jeg huskede, da jeg læste din beskrivelse af dekorationen af kirken på dengang jeg var med Silkeborg Motetkor i Polen (Szezzin) mens kommunisterne styrede landet med hård hånd og religion ikke var officielt accepteret. Jeg var inde i den største katolske kirke i byen for at se den. Der var ikke pyntet op til påske fordi det måtte man ikke!
Men på alteret var der draperet et stykke lilla stof (lilla er påskefarven) hen over alteret, så det lignede en menneskeskikkelse( jesus) , der lå hen over alteret.Det var meget stærkt og kan åbenbart huskes mange år efter.
Send en kommentar