Samtale ved middagsbordet om forholdene i omklædningsrummet fra gymnastiksalen, som bliver delt mellem Jos-Weiss-Schule og List-Gymnasium.
Áki: "I kan tro de er strenge, deder gymnasie-elever, de flytter rundt på vores ting, mens vi er til gymnastik."
Mor: "Det er da for galt."
Áki: "Ja, og tænk engang, i dag har de ødelagt Arnes briller."
Mor: "Det var dog skrækkeligt, stakkels Arne."
Áki: "Ja, men så hældte vi også vand i deres sko."
Og det var så lige her, jeg ikke skulle ha grinet højt.
torsdag den 4. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Næh, men det var svært at lade være- og det lykkedes heller ikke.
Ved samme måltid, som jeg havde æren af at være tilstede ved fortalte jeg om min svigerfar på 97 år , som er dement. Jeg forklarede Àki hvad dette indebærer, at man ikke kan genkende sine nærmeste og især dette at man ikke kan huske hvad man foretog sig for et sekund siden. Straks lød det fra det kære barn:" Så må han være let at slå i Memory."
Send en kommentar