Søndag var årets første sommerdag (efter skandinavisk målestok) - vi var inviteret til Katis fødselsdag på hendes Gütle.
Der var et kæmpe kaffebord samt masser af søde gæster. Bl.a. selvfølgelig Áki og Kviks venner: Paul og Leon.
De væltede rundt alle fire hele eftermiddagen op og ned af Achalm op og ned op og ned.
Kvik fandt sig noget dejlig at rulle sig i, og da vi kom hjem, blev han som det første vasket grundigt med shampoo. Det var ikke så populært.
Da Áki skulle kysses godnat, opdagede jeg hvor gennemsvedt han var, og kommanderede ham i bad. På vej ud i badeværelset sagde han til hunden: " Hej Kvik, her ser du mors næste offer".
tirsdag den 5. april 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Stort fnis!
Her var vi en del i haven igår, Kjeld var der faktisk det meste af dagen og spredte bl.a. hestemøg, som vi har fået af en beboer, der bor på vores runde-travetur. Kjeld kom ind og satte sig svedig ved siden af mig i det ret lille computer rum med den varme mur der er bagvæg af brændeovn. Efter 2 minutter bredte der sig en sødlig stank- så efter kort tid stod han også under bruseren.Men ud på aftenen blev det for meget med arbejdsbukserne hængende på knage uden for wc døren.
Så Àki var ikke dagens eneste offer.....
Send en kommentar