Godt!

 Her de sidste par fotos fra zoo.

 Godt, at jeg ikke er bange for.....

...sommerfugle mer!

maurisk

De historiske bygninger i Wilhelma er bygget i midten af det 19. århundrede i maurisk stil. Jeg elsker de gamle væksthuse og parkanlæg med et væld af ornamenter. Her er der lidt mere om parkens historie.
Har forøvrigt lige fulgt en tolvårig i skole, lykkelig og belæsset med 29 chokoladeboller.

impressioner

Idag var Ákis klasse i Wilhelma, den smukke zoologiske have i Stuttgart. Jeg havde tilbudt mig som ledsager, så deres biologilærer, som organiserede turen, var lidt aflastet.
Man må jo ikke sætte billeder af fremmede børn på internettet nutildags. Men de næste par dage kan I få til at se mine små impressioner fra haven.
Turen var i øvrigt en succes, børn og voksne var glade og tilfredse da bussen ankom til Reutlingen om eftermiddagen.

uforglemmelig

 Det bliver ikke til så meget med at blogge for tiden. Det er svært at finde tiden til det. Vi bygger om og selvom jeg (heldigvis) ikke har så meget praktisk at gøre, er der masser at organisere og rengøre. Og så er der jo min lille bizznizz som kræver en del opmærksomhed.
I går fik vi taget en af vores skønne vandreture igen. Bøgen er netop sprunget ud og anemoner dækker skovbunden. En uforglemmelig dag.

 Vi vandrede fra vores husdør over Achalm til Enningen og op på Albrand igennem "Teufelsküche", en langlang slugt som vi selvfølgelig valgte pga navnet.

 På vejen tog Áki lige et par billeder af disse skønne væsner.

 Tænk engang, de hvæsede af Kvik!

Her ses Lias med Achalm og Enningen i ryggen. Det var føn, puh det var hårdt at gå i det vejr! Heldigvis fandt vi en cafe i Enningen, som serverede formiddagskaffe.
Oppe på Alb var klimaet køligere og mere behageligt. Efter en lang middagspause ved et udsigtspunkt med en gigantisk udsigt ud over Albrand, Reutlingen, Achalm og helt til Stuttgart, gik vi videre. Målet var at gå langs med Alb og kigge ned på landskabet hele vejen rundt. Først Enningen, så Metzingen og til sidst Bad Urach med borgruinerne Teck, Hohenneuffen og Hohen Urach på rad. Vildt flot!
Og tænk engang, sidst på eftermiddagen mødte vi nogle bekendte fra Reutlingen, som også var ude at gå. Og de spurgte til vores begejstring om hvor vi havde parkeret bilen og blev noget så imponerede over vores dagsmarch. Ha!
Om aftenen hentede Wenni os og vi fik et hyggeligt måltid på det lokale vandrehjem i Enninger Weide.

år 1377

Far har været på påskebesøg. det var mægtig hyggeligt.
Vi lavede en heldags vandring fra Reutlingen til Roßberg.

Bybussen transporterede os ud til Markwasen, hvor børnenes gamle børnehave befinder sig. Vi traf tilfældigt nogle af pædagogerne og en mindre børneflok. Det var nostalgisk.
Turen gik videre igennem Markwasen til Stöffelberg. Ved ruinen af Stöffelburg fik vi frokost. Til den ene side fra ruinen kan man se ned til Reutlingen - hvor vi kom fra. Til den anden side Gönningen - som vi skulle ned til bagefter, og over til Roßberg - dagens mål.

En spændende plante på Stöffelberg.

Vovse er i sit fulde fem.

Skoven ved Stöffelburg er urskov, væltede træer bliver ikke ryddet....

....her et spætteværksted.

En planche med et billede af borgen. Jeg må med skam melde, at det er reutlinger, som har ødelagt den i år 1377. Er det her, der skal siges undskyld?

Her skal vi være klokken 18. Kan det nås?

Der er mange smukke hjørner i Gönningen. Det er en by ligeså gammel som Reutlingen.

Pause.
Far tjekker lige om vi går i den rigtige retning. Med Ylva og far som kortholdere er der ikke noget som kan gå galt.

Ha, ha, vi nåede derop. Endda 10 minutter før den med Wenni aftalte klokken 18, hvor han svingede bilen ind på parkeringspladsen.
Og fik en kæmpe middag med bøf og is....

.....og farlig kirsebærvin.

Begyndte de at synge, ligesom dengang Kjeld var med heroppe?

Wenni startede på en grønlandsk jægerhymne. Men vi fik ham stoppet...

og vi andre satte os artigt som model.....

for at bevise, at VI kan opføre os ordentligt.
Det var en mægtig god dag.

fint besøg

Vi har haft fint besøg fra Paris. Line og Paolo kom med toget for et par dage. Det var smadder hyggeligt. Vi havde endda held med vejret og kunne tage på en udflugt i solskin til Bad Urach, Uracher vandfaldet og op på borgruinen.

Vandfaldet var stadig frossent, det så ret flot ud.

Ja, vi VAR helt oppe på borgruinen. Vi afsluttede turen i et gammeldags konditori på torvet i Bad Urach med STORE flødeskumskager og kakao/kaffe.

frosne

Søndagstur til søerne ved Gönningen.

De er frosne.

Nu spørger I sikkert jer selv, hvad Wenni laver der på knæ.
Han prøver at fotografere isen. Hvad der er ret svært med to unger og en vovse, susende om ørerne på en.

Men det er besværet værd, det ser smukt ud.

Kvik elsker at hoppe rundt i dyb sne.

Áki ruller sig på isen. Årh, det er sjovt!

Røde kinder.

søndagstur

Uh, hvor er det koldt! Her et billede fra en lille søndagstur.
Áki var ikke med - han har været syg siden i onsdags......jeg vågnede i morges med løbe-næse. Æv!

Vitra

I dag er sidste dag af påskeferien. Ret trist!
Men vi har haft mange dejlige oplevelser, var bl.a. i Vitra Designmuseum i Weil am Rhein.
Der er bygninger af Gehry, Herzog & de Meuron.......

...og Tadao Ando.

Det var mægtig spændende at se og vise til Ylva.
Det er anden gang jeg er der, første gang var til en fantastisk Werner Panton udstilling, det er mange år siden. Jeg blev igen så fuldstændig imponeret over, hvor smagfuldt alting er, hvor avantgarde.

Bürgersee

Oma ville gerne på udflugt til Bürgersee ved Kirchheim, dér hvor hun og Opa og de tre frække sønner: Jürgen, Günther og ikke mindst Werner har været på tur utallige gange i gamle dage, hvor hun og Opa og siden Yngvi var på hyppige fisketure. Der løber en sti hele vejen rundt om søen, som Áki skubbede kørestolen på. Oma sagde helt cool: "Pas på min dreng, jeg ER blevet vasket en gang i dag".

Áki, det kloge væsen, havde resterne fra eftermiddagskaffen med i lommen. Det var der en blishøne og en fiskesværm, som var glade for.

Wenni plukkede endda blomster til sin mor. De står nu i en lille vase på hendes stuebord.

hyggeligt i skoven

Først var vi hyggeligt i skoven med Cecilia.......

så fik vi noget godt hjemme hos Marius.....

.....kan I se hvad det er?

for slimet

Når man er i skoven mærker man, at det ikke varer længe før træerne springer ud.
Áki mener, det er hans yndlingsårstid - foråret. Efteråret er også fint, men lidt for slimet. Sommer og vinter har for ekstreme temperaturer.

Ekstrabonus ved at gå tur med mor er, at man bagefter får meddelt, hvor mange skridt man er gået. Mor bevæger sig nemlig ALDRIG uden en skridttæller. Kunne egentlig være sjovt, at få sådan en monteret til Kvik.