Søndag morgen klokken 7 kommer en sønderknust Áki ind til mig i sengen. Mor, mor, jeg er ved at blive syg igen, jeg kan ikke sove selvom det er midt om natten.
Så måtte jeg fortælle ham, at selvom det er kulsort udenfor, er det faktisk morgen.
Så grinede han lettet. Sjovt, at han ikke kan huske det fra sidste år ! Han begynder vel nu at være mere registrende og reflekterende over for omgivelserne.
Har I hørt om stormen i nat ? Godt man ikke bor på Feldberg, 151 km/t var det kraftigste vindstød, der blev målt dér. Her hos os klaprede skodderne bare lidt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Àki jeg kan godt forstå dig, selvom jeg er gammel og har prøvet det mange år, glemmer jeg det alligevel lidt hvert år.
Men ved du hvad i Danmark er der en forfatter der har skrevet en rigtig sjov historie om nogen (de er nu meget dumme), der har glemt det der med mørke og lys og de sover derfor i rigtig mange dage. Den finder jeg frem nu på reolen og tager den med til jul. Så kan jeg fortælle den for dig og Ylva når vi kommer.
Send en kommentar