forskel på folk

Idag spillede Ylva sin første højmesse. Hele programmet med preludium, masser af salmer, to barnedåbe og postludium. Det var i Orschelhagen, en forstad til Reutlingen, samme kirke, hvor hun i gamle dage spillede den onde abbed i børnemusicalen "Geheimnis der Katedrale".
Michi havde sørget for at hun "allerede" fik salmenumrene for en uge siden, så hun havde en chance for at nå at lære dem. Normalt får man dem først torsdagen inden. Det er en stor ting, når en bette orgelelev endelig kan bruges i det virkelige liv til rigtigt arbejde. Selv Herr Becker, Reutlingens dygtigste organist og musikchefen i Marienkirche, synes lige han skulle tage en time med hende. De sad så i Marienkirche og finpudsede, da Hannelore - en ældgammel organist, mindst 80år gammel, mener Ylva - også kom til. Hende og Becker begyndte så at mindes dengang, de selv spillede deres første gudstjeneste, for henholdsvis 40 og 60 år siden (mindst), hvor forfærdeligt det havde været. Alle salmerne havde de spillet forkert, rodet rundt i det hele, og bagefter havde de svoret aldrig mere at spille.....

.....ja, ja, der er jo forskel på folk. For gudstjenesten gik mægtig godt for Ylva, hun havde musikken i sin coole hånd (næsten) hele tiden. Se hvor glad hun så ud bagefter. Wenni og jeg var med, vi sad og var pissenervøse hele tiden. Præsten spurgte hende bagefter,  hvor tit han kan tillade sig at bede hende om at spille gudstjeneste. Så han var vist også tilfreds.

Ellinor

 Ylva fik fornylig en Mozartklaversonate for. Fru Martin, hendes lærer bad hende om at købe noderne. Lige inden hun smuttede ned til musikforretningen tjekkede hun lige vores nodereol efter motoet: Der står jo så meget, og man kan jo altid være heldig.
Og se så lige hvad vi havde: Mozarts samlede klaversonater i læderindbind med Ellinor Ribers signatur i blæk forrest!!!!

 Det er jo intet mindre end en skat!
Nu kan jeg jo godt svagt mindes, at bedstefar tak mig den engang, da Ylva begyndte at spille - vel med det spinkle håb, at de engang kunne bruges til andet end at samle støv.

Historiens vingesus.

blæsere

Lørdagen før jul mødtes 100 blæsere på torvet for at spille julesalmer. Kan I kende ham midt i billedet med blå hue? Jeg skulle hilse og sige, at det var mægtig skægt.....og koldt. Børnene fik faktisk lov til at spille et par stykker uden de voksne. De var rigtig gode.

eventyr

Her er et par billeder fra årets børneoperaforestilling "Der kleine Muck", et eventyr af Wilhelm Hauff, Tysklands svar på HC Andersen.
Der er kommet mange nye små korsangere med, som man kan se, er sut ingen hindring.
Wenni sad foran og prøvede at holde styr på slagets gang.

Der var to forestillinger, i den første spillede Ylva en gammel bedstefar, som spillede for meget computer og drak for meget øl.

Hun var mægtig god.

Nummer to forestilling havde Áki hovedrollen som Muck.
Cecilia var den onde heks.

Ha, jeg fik et billede af dem alle tre!

Flot turban, hvad? Den har Papsen bygget. Áki sang fire sange solo og en duett. Det var så smukt, der var ikke et øje tørt.

Der var også en smuk mavedanser i bazaaren.

Muck skal løbe omkap med Mustafa fra Ankara, den hurtigste får sultanens datter.

Her ses teamet bag opførelsen: Jasmin, Michi og Wenni.
Tak til alle jer, der tog den lange rejse for at se børnene!

Messias

Ylva var med til at opføre Händels Messias i Marienkirche i søndags. Del et og del to OG del tre. (Ved del tre begyndte Áki at lave papirflyvere ud af programmet).
Det var mægtig dejligt at høre. Ylva var begejstret over at være med til at opføre den, hun er blevet en passioneret sopran.



Filmen her er fra koncerten.

egne numre

Kári spiller i to bands. Hustl and bustl, rockabillybandet fra Reutlingen kender de fleste bloglæsere, men Tübingenbandet er ikke så kendt endnu. Det er egentlig en skam, for de er mægtig gode og spiller egne numre - det synes jeg er så imponerende.
Vi hørte dem til Tübingen byfest midt i juli.

Jeg havde indtryk af, at de fleste tilhørere enten var venner/skolekammerater.....

...eller familie.

blæsertræf

Áki, Lukas og Mara, to trompetister fra Ákis hold, har været til blæsertræf i Filharmonie Bernhausen, en stor koncertsal lige ved Stuttgart lufthavnen. Det var organiseret af kirken, der var ca 600 unge/børne blæsere fra hele Baden-Württemberg . Da der var brug for en chauffør og ledsager tog jeg med. Aldrig har jeg hørt så mange børn tale schwäbisch - det er noget andet end ungerne fra Jos-Weiss-Schule, hvor 3/4 er udlændinge - det var skægt. Her er en reportage fra kirketv:

500 Jungbläser in der Filharmonie

Musikken var god, stemningen var god - vi glæder os til næste år.

"?????"

Samtale ved bordet:
Kári: "Áki, når du synger, kan du så ikke synge nogle pæne intervaller.....(kommer med eksempler)..... fordi det forstyrrer ellers helt vildt meget, når jeg hører musik inde i hovedet."
Mor: "Hvad mener du? Når du hører IPod?"
Kári: "Nej, du ved, dender musik, som kører inde i hovedet uafbrudt."
Mor, Ylva og Áki: "?????Ah, hvaffor en musik?????"
Kári: "Ja, kender I ikke det? Jeg hører da hele tiden musik, fragmenter af musik jeg kender, det er faktisk ret distraherende."
Mor, Ylva og Áki rusker liv i paps ved at snuppe Spiegel fra ham: "Har du hørt det, Kári har hele tiden musik kørende inde i knolden, er det ikke underligt?"
Papsen: "Nå det, ja det har jeg da også, det har jeg haft, siden jeg var en lille dreng, nogen gange vækker det mig om natten."
Mor, Ylva og Áki: "?????"
Kári: "Det er nok derfor, det ikke forstyrrer papsen og mig at have radioen kørende hele tiden - det gør ligsom ingen forskel."

Sjovt nok har vi aldrig talt om det fænomen før, alle går rundt i deres egen virkelighed, og tror det er den normale. Jeg ville meget gerne høre fra jer, kære bloglæsere, hvad I sådan går og hører eller ikke hører.

praleblog

Igår havde Káris band første offentlige optræden, det var i en gammel hvælvingekælder under et værtshus her i byen. Det var proppet fuldt.
Hvem står på scenen og stråler som et nypudset juleæble? Kári. Han nød bare SÅ meget at få lov til at spille og lave stemning. Han havde virkelig tjek på tingene og bar og førte smukt musikken med sin bas.
Ak ja, jeg havde jo altid forestillet mig ham som vandkæmmet førsteviolinist i skoleorkestret! Al den slid med Suzuki! Men det blev så ikke til noget.
Til gengæld kan han virkelig flytte fingrene på sin bas og så ud som verdens gladeste dreng oppe på scenen.
Jeg var bare så stolt...tilgav ham næsten dengang, han proppede sin pegefinger ind i min nye Yves Saint Laurent læbestift som etårig.

De andre drenge var også gode, deres mødre sidder sikkert også i dette øjeblik og skriver praleblogs.

juleglæde....

....er det ikke bare den sjoveste happening?
En juleglædespreder i en kedelig engelsk shoppingmall.
Tak Ane for linket.

skoleklassekoncert

Ylva går i en musikklasse, alle eleverne spiller et instrument og synger.

Den årlige klassekoncert er en fornøjelse. Der er kor, orkester og.....

noget at Wilhelm Tell blev skam også opført.
Da Schiller var schwabe, passede det egentlig fint, at skuespillerne også talte lidt dialekt.
Efter kunsten var der en kæmpe italiensk buffet. Uhm!

Das Gespenst von Canterville

Så var der igen børneforestilling fra Leonardskoret, "Das Gespenst von Canterville".
Ylva var en uhyggelig Frankenstein, kan I kende hende ?

Papsens gamle seler og briller kom i brug.

Áki spillede en fantastisk Hercule Poirot på et formfulendt fransk-tysk - alle h´er blev udeladt.

Spøgelserne var alle gamle usympatiske berømtheder, her ses Münchhausen.

Spøgelserne bliver til sidst nødt til at organisere sig og demonstrere mod de dårlige arbejdsforhold, de har hos de nye amerikanske ejere at Cantervilleslottet. Wenni lavede plancher til demonstrationen - man ser tydeligt erfaringen fra hans venstreorienterede unge dage.

Favoriten var helt klart "Canterville 21". Alle hernede har jo badges i samme grafik med "Stuttgart 21" pga polemikken om den nye banegård i Stuttgart.

Efter amerikanerne og spøgelserne (ført an af Frankenstein) blev enige om bedre arbejdvilkår - de må gerne spøge efter aftale, når svigemor bliver for længe og når der er besøg fra skattevæsnet - bliver der holdt et mægtigt haloweenparty, med Hustl and Bustl som band.
Forrygende afslutning på en vellykket forstilling.

iPoder

Det er med at være i god tid, specielt når man kender programmet for de næste par uger. Så jeg hentede en stabel cd´er på biblioteket og fik fyldt børnenes iPoder, så de har noget at høre i sommerferien.
Og nu vil I vist gerne høre, hvad de ønskede sig at få lagt på! Hold nu fast, for magen til skøre unger findes ikke! Deres storebror er faktisk ret bekymret over deres musikalske smag.
Udover masser lydbøger med gode historier ville de have orgelmusik, gerne sammen med blæsere, klavermusik, der faldt valget på Glenn Gould (Bach + Brahms) og så noget kammermusik for blæserkvintet.

vuvuzela

Her ses Áki varme op til aftenens vigtige Vm-spil, Tyskland mod Spanien. En vuvuzela kan bruges til mer end at brumme med, f.eks til at spille Tysklands national-hymne. Det synes jeg jo er vældig morsomt og godt fundet på.

fire på slagtøj

Kári sang idag med Kammerkoret fra hans skole Requiem af Karl Jenkins.

Koncerten foregik i Weggental Klosterkirche ....

.....som havde en ret flot indendekor......

....en af de gode sider af katolicismen.
Rummet udmærkede sig nu også med en glimrende akustik.
Jeg er som sædvanlig, når det handler om Wildermuths kammerkor og orkester, slået af målløshed, når det gælder om det musikalske niveau.
Kári sagde til Áki:" Du kan rolig gå med, der er fire på slagtøj."

sydtysklands svar

Så er gummistøvler og camping-kogegrej pakket og den ældste er på vej til sydtysklands svar på Roskildefestival.....Southside.

pragtstykke

Dette pragtstykke lå mellem Ákis fødselsdagsgaver. Det var kærlighed ved første trut. Hornet er fra Kjelds barndomshjem.
Det blev straks taget med til basunundervisningen. Susanne (læreren) troede ikke, han kunne få lyd ud af den. Men hun troede hurtigt om igen. Der er pust nok i den dreng til at styre en hel jagd.
Vi troppede forøvrigt op med chips og sodavand til basun....for vi måtte jo fejre på de forhåndenværende steder i mangel af tid derhjemme. Susanne var vist ret rørt over, at han hellere ville til hende, end at være hjemme på sin 10 års dag.

Susanne

Mandag aften er der musikundervisning hos Susanne. Hun er meget engageret i Marienkirches Posaunenchor og underviser Lukas og Áki gratis, for at blæsergruppen kan få nogle unge medlemmer. Det varer vist ikke længe, før de kan være med.

gi et nummer, Áki!

tryllefløjten....

...i en børneversion var årets opera fra kirkekoret. Ylva var en værdig og gravalvorlig Sarastro, Áki en vagtmand, som taler godt for både for Papageno og Pamina, da de vil begå selvmord.

Musikken er uddrag af Tryllefløjten, dvs. at børnene nu er helt fortrolige med operaen. Gæt engang hvad vi nu høre uafbrudt herhjemme!

Wenni har denne gang ikke kun lavet kulisser/rekvisitter, men også hjulpet med regi, og det kunne bestemt mærkes. Der blev spillet skuespil, så det var en lyst. Man kunne endda høre, hvad skuespillerne sagde.
Se en flot slange, han har bygget!

Her ses Jasmin, Michi, Wenni, som er de voksne bag værket.
Sidste opførelse er i Betzingen den 15.11, hvis der er nogen, der skulle være interesserede.