søndag den 8. marts 2009

for gamle


Tøsene kom igår eftermiddags. Ylva pakkede gaver op og erklærede:"Det kan godt være, I er for gamle til at lege, men det er jeg ikke, jeg vil ned på skolegården og hoppe svingetov og lege!"
Så det gjorde de. Da de kom op var der hjemmelavede pommes fritter og frugtspyd. Derefter legede de hit-selskabsspillet hos os: "Die unendliche Geschichte" og så filmen "Mama Mia" i puderummet. Så blev soveposerne rullede ud og en evig snakken, sladren, fnisen, grinen og hoppen rundt startede. Sidste gang jeg var oppe og forlange ro var klokken 1.


Så Ylva var noget smadret i dag. Hun fik et rigtig godt kortspil i fødselsdagsgave, som blev spillet med brødrene. Mens de hører musik på computeren. God måde at slappe af på dagen derpå.

1 kommentar:

margrethe sagde ...

Det lyder som en dejlig fest. Det har Ylva også fortjent, godt at du holder på at der skal leges Ylva. Hvis man holder helt op med det, bliver man gammel og kedelig... Næh, tænker ikke på mig selv!
Sofabilledet er pragtfuldt!