børnefødselsdagsfest

Lørdag aften kom Ákis kæreste rødder på besøg. De var fuldstændig overdrejede, fistrede rundt som en flok abekatteunger, somom de havde brugt hele dagen til at lade energi op til at bølle rundt.
Arrangementet startede med gaveudpakning og hotdogs, derefter gik vi til Reutlingens planetarium for at deltage i et entimes program om stjerner, planeter, sorte huller mm. Wenni holdt selskabet i et jerngreb, så der var ikke andet for end at lytte til instruktøren og deltage i hans program. Og da det er en gruppe kvikke fyrer, som allerede ved rigtig meget om emnet og interesserer sig for materien, så var det en vellykket time. Desværre var det overskyet, ellers ville der have været en chance for at se saturn i den store kikkert.
Da vi kom hjem blev soveposerne pakket ud i puderummet, nu skulle der leges soveposemonstre. Áki bedyrede, at det var den mest stille leg , man kunne forestille sig, perfekt til at geare ned efter en allerede lang fest. Det foregår på følgende måde: Man trækker en sovepose over hovedet og tumler rundt til man enten er faldet over et andet monster, eller sveden løber i strimer, eller man er ved at kvæles. Så trækker man posen af igen. Skøre unger!

De havde det skidesjovt.

Hvis Wenni ikke havde arbejdet med alle triks, tror jeg stadig de havde været vågne, men han er jo ikke sådan at løbe om hjørner med.
Næste dag, da de endelig var blevet hentet, svor jeg, at det var den sidste børnefødselsdagsfest i mit liv. Wenni mente bare: "Jamen, de var da alle rigtig søde og velopdragne".