lørdag den 21. november 2009

den sødeste hund i verden

Den sødeste hund i verden hedder Lukas.
Siden Áki lærte ham at kende for adskillige år siden, har han drømt om sin egen hund.

Áki kunne ikke tro sit held, da det viste sig, at Lukas var i Skoven 7 samtidig med ham.



Lukas med sin far og mor, de heldige asner.

4 kommentarer:

mette sagde ...

åh hvor kan jeg godt forstå ham. vi ønsker os også (nogen gange) en hund... faktisk hver gang vi har været i danmark, der kender vi så mange med søde hunde.

margrethe sagde ...

Åh, hvor er det dog godt at indlægget handler om en sød hund!
Jeg blev nervøs da jeg så al det elektroniske udstyr på billede to og troede i et øjeblik at Lukas deltog i et forsøg. Hvis man ikke har været så heldig at gå på seminariet og lære om Pavlovs hunde er der hermed et indlæg, så man kan udvide sin horisont!

Ivan Petrovitj Pavlov (14. september 1849 – 27. februar 1936) var en russisk videnskabsmand og psykolog, der omkring år 1900 begyndte at studere den menneskelige refleks. Pavlov var uddannet ved det militær-medicinske akademi i St. Petersborg. Derefter var han på en to-årig studierejse til Tyskland og Frankrig. I 1890 blev han udnævnt til professor i farmakologi og fra 1897 også i fysiologi ved det militær-akademiske akademi. Fra 1891 var han samtidig leder af den fysiologiske afdeling ved instituttet for eksperimentel medicin. Det lykkedes Pavlov, vha en banebrydende operationsteknik, at analysere fordøjelseskirtlernes fysiologi. For dette arbejde fik han Nobelprisen i medicin i 1904.

Så begyndte Pavlov sine undersøgelser af de højere hjerneafsnits funktioner, hvilket førte ham ind på psykologi og psykiatri, da den betingede refleks bidrager til at forklare fænomener som søvn, temperament, tvangsneuroser, paranoia og mere. På denne måde kombinerede han sin viden inden for de forskellige grene af naturvidenskaben. Han er ikke decideret en adfærdspsykolog, men han medtages fordi at han havde stor betydning for behaviorismen.


I korte træk er hans teori følgende: alle organismer har et handleberedskab, der igennem påvirkning og eller stimuli vil udløse ganske bestemte rekationer, dvs. en adfærd. Igennem erfaringer udbygger man sit reaktionsmønster, ex. Ved signaler fra andre dyr ved fare. Igennem højere nervevirksomhed reagerer organismen, som han kalder for klassisk betinget. Kendte forsøg er bl.a. fodringen af hunde. Hunden savler, (respons) når den får mad (stimuli). S fører til R.

Ved at lade en klokke ringe hver gang, den får serveret mad, lærer hunden, at der kommer mad, når klokken ringer og begynder at producere spyt uden at den kan lugte eller se maden. Enhver stimus kan knyttes til en oprindelig stimulus og således medføre en betinget reaktion. Grundlaget for denne betingede reaktion er altid oprindeligt en ubetinget rekation, dvs. en medført refleks til hvilken man efterhånden udvikler en række signalsystemer. Lader man klokken ringe et par gange, uden at der bliver serveret mad, stopper hunden med at producere spyt – hvilket kaldes for udslukning.

Ingegerd sagde ...

Mor altså!

Ingegerd sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.