fint besøg

Et par billeder fra vores lille skovstykke. Vi fik fint besøg af et rådyr. Ræven spadserede også forbi en dag.

Vi har altid masser af liljekonvaller i forsommeren.

refugium

Aaaaah, to uger i vores grønne refugium i Danmark, det gjorde godt!
For første gang tog Kári ikke med. Det var faktisk ret underligt kun med to børn. Mit indre automatiske tælleapparat "en-to-tre, er alle med?" skulle lige justeres.

Der blev også arbejdet. En lille smule. Her fjerner Wenni et års spindelvæv fra vinduerne. Pæn halskæde, ikke?

blå brikker

I ferien fik vi startet på et puslespil, men efter Ylva tog på orgelskole efter nytår, gik vi istå.
Der er kun blå brikker tilbage!

glæder

Vi har haft en rigtig dejlig juleferie.
I den første halvdel havde vi rigtig meget hyggeligt besøg fra Danmark, i den anden halvdel sov vi længe, lavede livretter, gik laaaange ture med Kvik, og hørte Ringenes Herre. Wenni læser op så levende, at det er svært ikke at blive fanget. Til en god historieoplæsning hører et strikketøj, noget som Áki også er ved at udvikle smag for. Til min store glæde.... jeg var begyndt at tro, at ingen af mine børn ville opdage håndarbejdets glæder.

vandretur

Lias, Kvik og jeg har været på en todages vandretur.
Vi startede kl 6.15 søndag morgen med at tage toget til Plochingen, Göppingen....

...og derfra bussen til Gruibingen.

En detalje fra et hus i Gruibingen, det må være en gammel by. Derfra starter vores vandring. Vi har et kort med en tur fra Schwäbisch Albverein, som går langs kanten af Schwäbisch Alb.

Der var også tid til vigtige ting, som at klatre i træer.


Det er jo ikke til at stå for de smukke farver.

Kan I se Teck i det fjerne?, der skal vi hen inden i morgen aften. Det er skægt, at man kan se hvor man kommer fra, og hvor man skal hen.

Lidt trætte nogle gange.

Spættehuller.




Udsigten fra Reußenstein ned i dalen til Neidlingen, der skal vi sove i nat. Vi har vandret langs Alb-kanten hele vejen fra bjerget i højre side af billedet.

Flot borgruin......

.....stien ned til Neidlingen er også smuk.

Vi står tidligt op mandag morgen, for der venter en lang dagsmarch.
Hyggeligt, at der er tv på kroen!

Så afsted, vi skal tilbage igennem dalen og op på Alb-kanten igen.

Det er tåget, men pludselig dukker siluetten af Reußenstein op.

Efterhånden som vi kommer op ad , kan vi se Heimenstein, som vi er på vej hen til.

Dér skal vi over.

Kortkonference.

Stien op til Albrand.

Så når vi frem til Heimenstein.....Áki står foran grotten.....

...på klippen stod der engang en borg. Sagnet siger at en kæmpe byggede den, iøvrigt samme kæmpe, som også byggede Reußenstein.

Her er vi nået til Randecker Maar.

Sidst på dagen mere dingler end går vi ned til Owen....

.....hvor Wenni og Kári henter os i bilen.
Puh, hvor var jeg træt!....nu her et døgn senere, er jeg faktisk stadig temmelig dejligt mørbanket.

heldigvis II

Mor og Kjeld var her til min fødselsdag......

.....jeg fik sådan en smuk hindbærkage af dem.

heldigvis

Vi har heldigvis haft rigtig meget bedsteforældrebesøg i sommerferien - men det blev ikke til så meget med at tage billeder. Her er dog et sødt et med far, hvor vi på vej til en restaurant.

tænk!

"Mor, mor, tænk hvis man kunne sidde oppe på den sjove træstamme!"
Mor:" Jamen, det kan vi da godt finde ud ad, bare vent!"

bondegårdsferie

Vi har været på bondegårdsferie i Schwarzwald. Nogle vil jo nok mene, at børnene er lige lidt for gamle til det. Men prøv at se, hvor smukt her var:

Gården lå i enden af den dal som byen Durbach ligger i.

For at nå derhen skulle man køre ad den nederste vej, som var ensporet og lå ret højt oppe på bjergsiden. Ikke lige mig at køre den tur!
Det her er udsigten fra mit soveværelse. Ikke dårligt, hvad?

Der var dejligt.

Vi gik en masse ture, både korte smut og halvdagsmarcher.


Ylva havde lavet tjansplan, så husholdningen blev delt retfærdigt.
Der var tv, vi så Simpsons hver dag.



Vores lejlighed var i tagetagen.
Gården fotograferet oppe fra bjerget.

veteranbil

Der har været veteranbiltræf på torvet i Reutlingen.
Det skulle jo inspiceres.




Áki skal også køre sådan en i nær fremtid, kunne jeg forstå. Han har helt præcise forestillinger om lakfarve, indretningsmaterialer og farver. Motorstørrelser og andre tekniske emner bliver ikke nævnt. Har jeg opdraget ham forkert?