søndag den 22. november 2009

julestemning

Ylva og jeg har besluttet at julen er startet. Med sådan en halvkureret svine-influenza må der tages effektive midler ibrug for at holde humøret oppe. Middelet hedder her hos os: julestemning.
Vi pynter til jul.....

....laver juledekorationer.....ja, det er brunkagedejgs-pølser, der ligger på bordet bag Ylva. Vi drikker rød te med nelliker og kanel i og spiser æbleskiver.


Det er hyggeligt at dekorere og finde på, også selvom man hoster imens.

2 kommentarer:

Johannes Mortensen sagde ...

Ja, det ser rigtig hyggeligt ud. Det bliver måske også muligt at flette nogle julestjerner, hvis der blev nogen til overs fra skolen?

margrethe sagde ...

Jeg har sat hyacintløg i glas, andre løg i grus og købt ler til adventstagen. Pakkerne til England og Rusland er sendt afsted idag, men når man kigger på jeres aktiviteter er man jo nærmest bagud!! Vi har jo heller ikke haft svineinfluenza så vi skal jo heller ikke demonstrere vores livskraft.Lige nu bruger vi energi på at dræbe en træls rotte som var gået til angreb på vores æbler.Kjeld er ekspert i Storm-P. ordninger der fører ind til selve fælden med en skive af Slagter Kruses spegepølse! Desværre har rotten de modsatte egenskaber nemlig ekspertise i med sine laaaaaaaaaange fortænder at strække sig vej ind til pølsen og med et snuptag nappe den. Men der er mere pølse hos slagteren!