...om stort og småt fra hverdagen i Jos-Weiss-Strasse 10
fredag den 14. maj 2010
skidt til guld
På en af vores skovture fandt jeg et uglegylp.....for første gang i mit liv. Det syntes jeg, var meget spændende. Nu har jeg givet den til Áki, for han kan bytte den mod et kinderæg hos Herr Hermann. Kalder man ikke det at forvandle skidt til guld?
Samler Hr Hermann på gylp???????? Eller står han for skolens biologisamling? Sidstnævnte spørgsmål. kan jeg kun komme i tanke om, da jeg er datter af en lærer, som stod for samlingen på sin skole. Derfor blev Kristian og jeg også aktiveret i ferierne med at kigge efter gylp og lign.. Særlig godt var et år, da vi havde fået sommerhuset i Tibirke og ofte gik tur forbi Slotsruinen i Asserbo. Her opdagede vores far at der var en stor tjørnebusk og at fuglen Tornskaden havde spiddet insekter på tornene til senere fortæring. (Jeg husker et lille firben hang der og dinglede). NÅh, men vi blev sat på opgaven, med at holde den store busk under observation og præmien for at finde gode grene med dyr var en tvillingeis, som dengang var to lange slanke tynde sodavandsis i en pose -Èn til hver. Så vi cyklede ofte den korte vej gennem skoven til busken og en dag da vi var ved at undersøge den for præparater til fatters samling, kom der nogle forbipasserende rige folk gående. Damen som var i leopardpels spurgte hvad vi lavede? DA vi havde forklaret om fuglens adfærd udbrød hun med væmmelse i stemmen: Uha, det er jo ligesom russerne!!!!!!
1 kommentar:
Samler Hr Hermann på gylp????????
Eller står han for skolens biologisamling?
Sidstnævnte spørgsmål. kan jeg kun komme i tanke om, da jeg er datter af en lærer, som stod for samlingen på sin skole. Derfor blev Kristian og jeg også aktiveret i ferierne med at kigge efter gylp og lign..
Særlig godt var et år, da vi havde fået sommerhuset i Tibirke og ofte gik tur forbi Slotsruinen i Asserbo.
Her opdagede vores far at der var en stor tjørnebusk og at fuglen Tornskaden havde spiddet insekter på tornene til senere fortæring. (Jeg husker et lille firben hang der og dinglede). NÅh, men vi blev sat på opgaven, med at holde den store busk under observation og præmien for at finde gode grene med dyr var en tvillingeis, som dengang var to lange slanke tynde sodavandsis i en pose -Èn til hver. Så vi cyklede ofte den korte vej gennem skoven til busken og en dag da vi var ved at undersøge den for præparater til fatters samling, kom der nogle forbipasserende rige folk gående. Damen som var i leopardpels spurgte hvad vi lavede?
DA vi havde forklaret om fuglens adfærd udbrød hun med væmmelse i stemmen: Uha, det er jo ligesom russerne!!!!!!
Send en kommentar