Øh jo

Áki:"Mor, kan du ikke holde op med at bande så meget, det lyder SÅ grimt!"
Mor, med åben mund af forbavselse:"Øh jo."

vandretur

Lias, Kvik og jeg har været på en todages vandretur.
Vi startede kl 6.15 søndag morgen med at tage toget til Plochingen, Göppingen....

...og derfra bussen til Gruibingen.

En detalje fra et hus i Gruibingen, det må være en gammel by. Derfra starter vores vandring. Vi har et kort med en tur fra Schwäbisch Albverein, som går langs kanten af Schwäbisch Alb.

Der var også tid til vigtige ting, som at klatre i træer.


Det er jo ikke til at stå for de smukke farver.

Kan I se Teck i det fjerne?, der skal vi hen inden i morgen aften. Det er skægt, at man kan se hvor man kommer fra, og hvor man skal hen.

Lidt trætte nogle gange.

Spættehuller.




Udsigten fra Reußenstein ned i dalen til Neidlingen, der skal vi sove i nat. Vi har vandret langs Alb-kanten hele vejen fra bjerget i højre side af billedet.

Flot borgruin......

.....stien ned til Neidlingen er også smuk.

Vi står tidligt op mandag morgen, for der venter en lang dagsmarch.
Hyggeligt, at der er tv på kroen!

Så afsted, vi skal tilbage igennem dalen og op på Alb-kanten igen.

Det er tåget, men pludselig dukker siluetten af Reußenstein op.

Efterhånden som vi kommer op ad , kan vi se Heimenstein, som vi er på vej hen til.

Dér skal vi over.

Kortkonference.

Stien op til Albrand.

Så når vi frem til Heimenstein.....Áki står foran grotten.....

...på klippen stod der engang en borg. Sagnet siger at en kæmpe byggede den, iøvrigt samme kæmpe, som også byggede Reußenstein.

Her er vi nået til Randecker Maar.

Sidst på dagen mere dingler end går vi ned til Owen....

.....hvor Wenni og Kári henter os i bilen.
Puh, hvor var jeg træt!....nu her et døgn senere, er jeg faktisk stadig temmelig dejligt mørbanket.

træer

Hertil morgen var vi ude at gå igen - efter vi havde kørt Áki til skole. Jeg tog mit eget kamera med, fordi jeg ellers bliver nødt til at bruge Wennis billeder, og han har det med næsten kun at fotografere (kedelige) træer.
Og hvad endte det med? Jeg fotograferede selv kun træer.




Ja, det var en kold tur. Men nu har vi fået morgenkaffe herhjemme foran brændeovnen og er mægtig friske og fulde af virketrang.

mor/søn

Lige et mor/søn-billede til jer fra Wenni.

treogtyve

Idag for treogtyve år siden hev jeg Wenni ud af en sporvogn i Amsterdam. Det skulle selvfølgelig fejres. Først tog vi fint tøj på, derefter fik vi Áki til at fotografere os, så gik vi i byen og slog til søren.

lufter mig

Der er forår i luften, solen ligger lavt, og jeg nyder, når Kvik lufter mig.

RIGTIG

....det er RIGTIG mange år siden.....

brave demokrat

Hvis der er noget, der virkelig kan få mit pis i kog, er det når der er valg, og jeg ikke må stemme. Det sker ret tit, for jeg må kun være med, når det handler om kommune eller menighedsråd. Fordi jeg har et dansk pas.....ja, ja, jeg er hjertelig velkommen til at få det udskiftet med et tysk pas, til hver en tid. Men begge pas må jeg ikke ha. Og det efter 21 1/2 år i Schwabenland, det er fandeme uretfærdigt.
I søndags var det valgdag. Solen skinnede, min attenårige søn var kommet i den valgberettigede alder - og tænk engang, der var også et valgkort til danskermig. Så vi drog i samlet flok til valglokalet. Og hvem var næste dag i avisen, billedet af den brave demokrat? En glad Ingegerd. I netudgaven er der også et sødt billede af Wellribberne. I kan jo kigge, hvis I har lyst.
Og undskyld sproget - men nogengange bliver man altså nødt til at bande lidt.

messe

Grunden til den lange blogstilhed har været omfattende forberedelser til en messe i den nye Messe Stuttgart, der ligger meget flot lige ved lufthavnen.

Min store dreng ofrede en eftermiddag på at gribe mig under armene og hjalp med at bygge standen. Bl.a. farmors linnedskab er jo tungt som et ondt år og kræver en bred manderyg.

Det er Yngvis vugge, som jeg har ombetrukket.
Og ja, av....jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så de røde sidevægge. De passer ikke netop til mit farvekoncept.


Her er så dagens dygtige salgsassistent og hyggedame.

bodyguards

I nat sov Áki i min seng, han havde mavepine i går aftes og kunne ikke falde i søvn.
Så jeg sov i smørhullet mellem den ældste og den yngste Herr Wellsandt, og havde en glimrende nat.
Her til morgen sad de begge klatøjede ved deres havregrød....de havde sovet SÅ dårligt, der havde været SÅ mange myg.
Tænk, det har jeg slet ikke mærket noget til! Godt med sådan et par bodyguards!

skidt til guld

På en af vores skovture fandt jeg et uglegylp.....for første gang i mit liv. Det syntes jeg, var meget spændende. Nu har jeg givet den til Áki, for han kan bytte den mod et kinderæg hos Herr Hermann. Kalder man ikke det at forvandle skidt til guld?

Epple

Her er så vidunderet, min egen "Epple". Er det ikke et fint logo og en pææææn farve?

vandretur

Hvis jeg ikke havde børn, ville jeg sidde nede i mit værksted hele tiden. Men den går ikke nu....neeej, der er ingen kære mor, når Ylva trænger til at komme ud og bevæge sig.
I går tog vi cyklerne ud til Markwasen, skoven hvor skovbørnehaven holder til. (Klik på billederne i højre spalte, og se om I kan finde Áki (i sølvaddidasjakke)og Ylva (rød tophue) og huske at beundre logoet, som jeg har kreeret).
Børnene bliver altid fuldstændig salige, når de kommer derud igen. Jeg havde bog og kaffe med, så de kunne komme til at lege uden en utålmodig mor, der ville videre.

Vi var ikke alene....

...fyrene her var tavse...

...men de gloede noget....

Det er forår i sydtyskland...

...dejligt ikke?
Da kulden begyndte at genere, startede vores egentlige projekt: en vandretur til Pfullinger Tannenwald.


Vi havde taget pølser med til at grille, Áki forberedte en pind, som også tjente til vandrestok.

Vel det smukkeste sted på turen - denne lysning. Der duftede fantastisk krydret. Og Albrand syntes så tæt på.

Det blev til en tur på 5 1/2 time med tilbagelagte 14km. Selv Ylva var tilfreds, og hun er den eneste uden ømme ben idag.