Når vi har været hos Inge i Kirchheim, passerer vi Limburg på hjemvejen. Wenni taler så altid om, at der har han ikke været i 50 år - dengang iklædt Lederhosen - og det er vel snart på tide igen. Nu har vi endelig besteget bjerget. Det var et rigtig dejligt sted med en fantastisk udsigt over Albrand, Kirchheim og helt til Stuttgart.
Bemærk de smarte vandrestokke, de er fra Tante Mias bo.
Vin groede der også.
Det er en nymodens ting, at genplante de traditionelle vinmarker, som har ligget brak siden industrien kom til Schwaben og vinbønderne hellere ville stå på fabrik end at være vinbønder.
Sølvtidsel, en fredet vækst.
Limburg med dreng.
Vi tog turen forrige weekend, efteråret ER kommet hertil nu, og vi har fundet de uldne trøjer frem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Her er det også efterår med blæst og lave grader, forleden nat 0 grader på taget!
Når man kigger på hvad den sølvtidsel kan afhjælpe af dårligdomme, kunne man let tro at det var lettere at være syg- og blive helbredt i gamle dage!!!
Send en kommentar