Igår havde Káris band første offentlige optræden, det var i en gammel hvælvingekælder under et værtshus her i byen. Det var proppet fuldt.
Hvem står på scenen og stråler som et nypudset juleæble? Kári. Han nød bare SÅ meget at få lov til at spille og lave stemning. Han havde virkelig tjek på tingene og bar og førte smukt musikken med sin bas.
Ak ja, jeg havde jo altid forestillet mig ham som vandkæmmet førsteviolinist i skoleorkestret! Al den slid med Suzuki! Men det blev så ikke til noget.
Til gengæld kan han virkelig flytte fingrene på sin bas og så ud som verdens gladeste dreng oppe på scenen.
Jeg var bare så stolt...tilgav ham næsten dengang, han proppede sin pegefinger ind i min nye Yves Saint Laurent læbestift som etårig.
De andre drenge var også gode, deres mødre sidder sikkert også i dette øjeblik og skriver praleblogs.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
DEt der slid med violinen er da absolut ikke spildt, det har jeg givet ham basis ( nåh ja bas-is).Jeg er da glad for at vi ikke skal se ham med vandkæmmet hår m. midterskilning, knyster, fistelstemme og skotskternet butterfly gnidrende på fiolen.
Den der læbestift som har kostet en million har alligevel været kogt på gammel selvdød gris og tilsat alle mulige allergifremkaldende stoffer!
Men hvad syntes publikum om musikken?
Publikum var i GOD stemning.
Send en kommentar