Prøv lige at besøge Grafikerbureauet minimegas side......jeg blev lidt overrasket, da jeg fik en piccolofløjtespillende Anders Barfoed op på skærmen.
Skægt billede! Jeg kan huske, dengang han købte fløjten og tog den med på juleferie til Sverige, for at lære at spille den. Det var mor ikke begejstret over.
Er det mon Marius, min første guitarlærer, på tromme?
onsdag den 12. januar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
JOH, det er Marius og Anders foran bageren i Den Gl. By. Det med fløjten husker jeg ikke, men det gør du. Piccolo skærer gennem marv og ben og det ville jeg stadig ikke være begejstret for.
Anders skriver:
Det lykkedes ikke i første omgang at komme ind på den side du henviser til, men nu er det lykkedes. Ja, det er Marius og jeg der står foran bagerbutikken i Den Gamle By – som Den Gamle By´s ”Tappenstreg”. I gamle dage gik den slags rundt om aftenen i garnisonsbyer for at signaler at det var lukketid: soldaterne skulle hjem på kasernen og krofatter skulle slå tappen i øltønden og slå en kridtstreg over. Musikken kunne jo høres igennem al larm, så det har været effektivt. Nu hygger vi bare for publikum – jeg har et stort repertoire af marcher og ”Dengang jeg drog af sted” - sange, børnemelodier, socialistsange og julemelodier. Det hele er inde i hovedet og Marius følger bare mig.
Som regel møder vi nogen vi kender så det er rigtig hyggeligt. Vi får også et glas glögg i Simonsens Have når det er tid til at komme inden døre og få varmen. Det er vel snart omkring 20 år siden vi begyndte med Tappenstregen.
Send en kommentar