ledigt minut

På dette billede ses:

1. En Oma, som lige har været på en rekordlang spadseretur (Bettlers Umkehr, Marienkirche, slagter Karl), ledsaget af svigerdatter i konstant gribningsberedskab, hvis hun skulle dalre omkuld.
2. En dreng, som er helt vildt god til at cykle, fordi det bliver øvet i hvert ledigt minut.
3. Jos-Weiss-skolens forsøg på at stable en skolekantine på benene (og derved snuppe en stor haps af skolegården).
   

tulipantid

Det er blevet tulipantid.

ret i

Da vi købte huset, lovede vi ejerne, som er tre søstre, som er født og opvokset her, at invitere dem, når vi var færdige med ombygningen.
Da det nok kommer til at tage resten af vores dage, før vi bliver "færdige", inviterede vi dem til i fredags.


De to søstre, som bor her i byen, kom med deres mænd (som forøvrigt er brødre. Den yngste søster fik den ældste bror og omvendt).


Først blev der lavet en yderst detaljeret rundgang, for et yderst interesseret publikum.....


....som krydrede de noget tørre byggebeskrivelser med episoder fra gamle dage.
"Kan du huske, da vi så motercykelløb heroppefra?" Så fortalte de at Reutlingen dengang på bedste MonteCarlo-vis havde motorcykelløb fra Albtorplatz og ned af Gartenstrasse.
det synes jeg da man skal genindføre.



.....bagefter var der kaffe med kirsebærkage efter Omas opskrift. Alle børnene var hjemme og deltog i kaffen (og charmerede herskaberne).
Vidste I egentlig, at Rokenstrasse (som man jo kigger ned på fra køkkenvinduet) bliver kaldt "Bettelmanns Umkehr"? Nå, ikke!
Jeg fik en flotflot orkide - den står nu i Kirchheim - den skal jeg have lov til at ikke mishandle, synes jeg.
Ved afskeden fik Wenni megen ros, de mente, at ingen anden havde kunnet få deres barndomshjem til at blive så smukt. Og det har de jo nok ret i.

Reußenstein

Har du ikke enelleranden ridderborg i ærmet, som vi ikke har set endnu, Wenni?
Jo, selvfølgelig!, var svaret. Og så kørte vi til Reußenstein.



Er det ikke bare det mest romantiske sted?







Vi var ikke helt alene i skoven.



Bagefter vandrede vi ned i dalen til Neidlinger Wasserfall, som var smukt frosset til istapper.
Klokken tre var der kaffe, kage og ludo hos Oma i Kirchheim.

katten af tønden

Fastelavnstønden holdt hvad den lovede, den var næsten umulig at få demonteret. Men det lykkedes til sidst. Paolo blev kattedronning og Áki konge.




Bagefter var der et kæmpeslikbjerg, der skulle fordeles retfærdigt.



....og spises.


Bagefter sled de små i puderummet, mens de store sled i kortene.

udklædning

...da alle forberedelserne var truffet, gik vi igang med udklædningen. Det morer mig altid, at gå ned og åbne døren for indbudte tyske fastelavnsgæster. Forældrene, som bringer deres børn, ser altid så morsomme ud i ansigtet, når værtinden åbner døren iklædt alienkostume eller som det var tilfældet i mandags - som plante.


Vi havde en skotte med sit Loch Ness uhyre.


Så var der en punk og en alien.


Og en lille kat.





Der var osse en ninja.


Og en kunstmaler.



Uha, og et skelet.


En cowboydame......og mange fler.

forberedelser

Vi havde en rigtig sjov dansker-fastelavnsfest. Forberedelserne er den halve fornøjelse.
Der skal laves en "tønde".

...og en kattekonge og dronningekrone.


Tønden skulle smedes grundigt sammen.


Der skulle naturligvis osse en masse boller til (de lavede nu alligevel ballade).

sne

Line, Emilio og Paulo er paa besøg. I dag besteg vi Achalm i dyb sne. Wenni fotograferede ekspeditionen. Her ses selskabet ved bjergets fod før opstigningen, tårnet paa toppen er turens mål.


Det går stejlt opad.


Toppen var indhyllet i en sky, da vi nåede derop.


Oppe paa tårnet blev der kreeret en snemand.

Vi havde da kakao med, ja, ja, da!




....endnu en snemand....


...og to snedamer.