mandag den 26. marts 2012

vinke

Byggeriet går sin spændende gang. Wenni har besluttet sig for at mure åbningen (ses på billedet under neonrøret) for enden af kælderen til for at stabilisere hele huset og specielt vinstuen, før vi skal til at støbe gulvet der.

Måske også fordi han nu har opdaget, at han faktisk kan stikke en hånd ned i et hul i gulvet i vinstuen og så vinke til fotografen i kælderen.
Uha!

søndag den 25. marts 2012

halv rulle

Vi blev overraskende inviteret til en fest med tema 007 igår. To ting jeg ikke kan sige nej til: at klæde mig ud og danse.
Wenni var Mister No......jeg var Bond-girl.
Jeg gjorde mit bedste, der er ca en halv rulle wcpapir i min bh. Men af alle gæsterne havde jeg alligevel ikke den korteste kjole på.

Børnene tog disse billeder med rullende øjne. De var vist glade, da vi endelig kørte og de kunne få deres fred til at hygge.

torsdag den 22. marts 2012

nåede lige

Her en kort rapport fra ombygningen af vinstuen/udlejningsrummet.
Wenni har brækket gulvet op for at isolere det. En del har han allerede skåret op til brænde. Noget ligger i stakke, I kan se det bag vinduet.

Han har været meget dygtig til at hakke alt op.

Heldigvis nåede Jürgen arkitekt lige at få ham stoppet, inden han kom igang med...

.....denne sten. Det er nemlig toppen at hvælvingen af kælderen. Som Jürgen udtrykte det: "Hvis du havde hakket den væk, var hele buen styrtet sammen, og huset med".
Der var vi heldige, hvad?

Endnu et gulveventyr i huset. Under parketlaget fra 80erne var der dels egetræs parket, dels disse fliser, som er skåret af natursten i forskellige tykkelser.
Derunder tykke brædder på 4-5cm. Derunder støbte partier og masser af møg......

.......og smukke natursten. De bliver gemt, de skal bruges senere.
Wenni er ekspert i at bygge, så man tror, det er det oprindelige. Også fordi han genbruger materialerne, han tager fra huset.


Der kører uafbrudt Mozart klaverkoncert til arbejdet.

Hvorfor står der en kost der?

onsdag den 21. marts 2012

så sandelig

Se lige denne skægge en, som jeg fik at Anna sidst jeg var der. Nu har den så sandelig fundet på at blomstre.

tirsdag den 13. marts 2012

bare

Ylva fortæller med himmelvendte øjne om en ungdomsgudstjeneste hun sang til med hendes kor sidste søndag: "Det var en ret speciel gudstjeneste, der var næsten kun konfirmander. Præsten sad og hang i en sofa i jeans med sin IPad og læste prædiken op derfra."
Papsen: "Ja, kirken har virkelig problemer med at nå ungdommen!"
Ylva, tørt: "De kan da bare bygge nogle fler orgler!"

mandag den 12. marts 2012

Ny pude


Ny pude "vogel" forside og bagside passende til sengetøj waldtiere. Den er ca 40x25cm.

søndag den 11. marts 2012

Tillykke!

Ylva blev 16 i går. Tillykke!

Det blev til en familiedag med masser af mad, kortspil og DVD.

Hvad kan slå en dansk lagkage.....

...og et slag kort?

lørdag den 10. marts 2012

ikke stå for

Áki kunne ikke stå for sin hund i vasketøjskurven og lavede dette snapshot.

fredag den 9. marts 2012

joggetur

Her i vinter har Lias, Kvik og jeg næsten hver søndag taget en joggetur i skoven. Det er en tur på 3 km med poster undervejs, hvor man kan lave sportsøvelser på nogle redskaber. Jeg jogger, børnene jogger OG laver sportsøvelserne, Kvik jogger i et femdobbelt tempo og tager turen frem og tilbage ti gange. Mægtig hyggeligt!

torsdag den 8. marts 2012

femte gang

Wenni har i nogen tid nu læst Ringenes Herre for mig og Áki. Vi er nu midt i sidste bog. Det er noget så hyggeligt. Han mener, det er femte gang han læser den højt. En gang per barn og så lidt af det løse. Han er helt fantastisk til at spille alle de forskellige roller, som der skal til. Specielt er han god til orkerne og hvad der ellers findes af uhyrer. Jeg mindes dengang far læste den højt for mig.

onsdag den 7. marts 2012

fint besøg

Vi har haft fint besøg fra Paris. Line og Paolo kom med toget for et par dage. Det var smadder hyggeligt. Vi havde endda held med vejret og kunne tage på en udflugt i solskin til Bad Urach, Uracher vandfaldet og op på borgruinen.

Vandfaldet var stadig frossent, det så ret flot ud.

Ja, vi VAR helt oppe på borgruinen. Vi afsluttede turen i et gammeldags konditori på torvet i Bad Urach med STORE flødeskumskager og kakao/kaffe.

onsdag den 22. februar 2012

ENDNU længere

Så er den yngste på stammen også blevet avislæser, og dermed køen om mandagen, når Spiegel dumper ind af brevkassen, ENDNU længere.

tirsdag den 21. februar 2012

rystet op med

Efter pres fra nogle af bloglæserne, har Wenni nu rystet op med et par af sine fastelavnsskud.
Her ses en kiwi....

...en banan lige til at hapse i..

...en ligeså viking...

og lidt action.
Tak for billederne, jordbær!

søndag den 19. februar 2012

rigeligt med boller

Så blev det fastelavn igen. I år besluttede vi i familien at klæde os ud til et samlet tema: Som ingredienserne til frugtsalat. Her ses en banan og en vindrue - under det grønne sæt var hun rosin, det blev i løbet af dagen afsløret.

Her har vi et jordbær.


Kári er fløde, pisket fløde, det er derfor han har skrammer i ansigtet. - Han er jo majet morsom, vi fik dog forhindret, at han blev frugtflue. Han mente, sådan nogle er der i enhver abemad.
Jeg var en kiwi, det var yndigt.

Det blev til et stort selskab igen i år. Vi slog katten-af-tønden nede i indkørslen.

Bagefter var der traktement...

......med rigeligt med boller.

mandag den 13. februar 2012

frosne

Søndagstur til søerne ved Gönningen.

De er frosne.

Nu spørger I sikkert jer selv, hvad Wenni laver der på knæ.
Han prøver at fotografere isen. Hvad der er ret svært med to unger og en vovse, susende om ørerne på en.

Men det er besværet værd, det ser smukt ud.

Kvik elsker at hoppe rundt i dyb sne.

Áki ruller sig på isen. Årh, det er sjovt!

Røde kinder.

søndag den 12. februar 2012

OVER DET HELE

Mor, søndag morgen:"Hvad er der i vejen?"
Áki:"Jeg har ondt OVER DET HELE."
Mor:"Nåda, hvorfor det?"
Áki:"Det er efter Kári og mig var ude og kælke på Achalm igår."

lørdag den 11. februar 2012

ny

Ny indpakning af ingegerd-sengetøj.

fredag den 10. februar 2012

sidste nye

Sidste nye plaid i ren økologisk merinould fra Patagonien, strikket i nabolandsbyen Gönningen. Fantastisk luksus kvalitet, blødt som silke og dejligt varmt.

tirsdag den 7. februar 2012

årets stand

Årets stand på InNaTex delte jeg igen med Jane. Jeg havde fået lov til at lave reoler magen til hendes, for at vores stand kan harmonere.

Sengetøjet hænger på bøjler, det ser prof ud, synes jeg.

Nina hjalp mig lidt med at præsentere varerne. Det er hun ret god til, som man næsten kan se på billedet.



Jane, som her er ved at sælge.....

....laver deher smukke farvede uld-t-shirts, som går som varmt brød.

Her ses Lars og Ingvild, hendes mand og assistent, her i en pause i ordreskrivningen.