Vi skulle være kørt op til tårnet i bil, men vejen var spærret pga skovarbejde. Så det blev en længere vandretur. Humøret var i starten ret lavt, men da vi havde vænnet os til vores skæbne og set at det var til at nå inden mørkets frembrud, steg det igen. Tårnet hedder "Unterhos´", fordi det ligner et par lange underhylere. Vi har aldrig været der, selvom det ligger lige ved Pfullingen - ca 10km væk fra Jos-Weiss-Strasse.
Det er en sej gåtur, 1 1/2 time opad. Bjergvæggene ser sådan ud, og der ligger mange sten på vejen. ( Vi fik ikke nogen i hovedet) Ylva oplyste, at stensorten hedder " Weisser Jura". Det er utroligt, hvad de børn lærer i skolen.
Koldt var det osse, der var endda lidt is histogpist.
På vejen op havde vi dyrket familiens nye ynglingsleg : væddemål. ( Indsatsen er æren)
Jeg var sikker på, jeg havde læst at Schönberg var 1136 m højt. Så jeg vandt ikke, som man kan se. Wenni rystede bare på hovedet, enhver ved da, at det højeste bjerg på Schwäbisch Alb er Lemberg med 1015 m.
Oppe på underhylerne kunne man se udover Pfullingen og Reutlingen. Til venstre er Georgenberg, til højre Achalm. Vores to vulkaner.
Aftenen endte på Truongs garden.
Wenni skulle lige vise Ylva, hvordan man får en kanin rolig. det virkede osse på hende.
5 kommentarer:
Det ser hyggeligt ud.Den der med kaninen fortår jeg ikke rigtig, var det bare en leg eller underholdning til en træt Ylva. Her har vi lige meldt afbud til en rigtig god kinesisk restaurant, hvor vi skulle have spist i aften. Kàr har været vågen, men sover igen. Han nåede at fortælle at han har det bedre nu. Kjeld er lige ankommet til operahuset.
Godt at han har det bedre, hvor er det dog ærgeligt, at I ikke kom afsted til København.
Da Wenni boede i kollektiv i Stuttgart (i et besat hus), havde de en kanin. Den bed gerne i el-ledninger og elskede at blive kælet på snuden.
Råhygge på god swäbisch manér
.Jeg savner det lidt
Til Kàris forældre1
Mormor iler ind i stuen og trykker ham på næsen....
Det er nok derfor, han er blevet rask.
Send en kommentar