brillejagt

Igår var jeg med Ylva til øjenlægen. Hun blev testet for nærsynethed og som Ylva sagde i venteværelset: " Forhåbentlig finder lægen ud af, hvad der er i vejen, for jeg kan nemlig ikke læse tavlen mere." Den første planche forestillede en lille sød kanin og en bamse. Det mente hun var nogle små sorte prikker. Næste planche viste en gravhund. Det mente hun var en gryde. Så lægen gav op og skrev en recept på nogle briller - 1,75 på venstre side og - 1, 25 på højre.
Om eftermiddagen gik vi så på brillejagt. Og det er jo en dejlig beskæftigelse, når man bor i Reutlingen, for det giver en chance for at komme ind i ca halvdelen af byens butikker, som man jo ellers aldrig får set indefra. Med andre ord, her i byen er der rigtig mange optikere. Efter et par timers prøvning fandt vi lige det rigtige par og fik lagt det til side.
Vi var rigtig godt mørbankede efter det lange lægebesøg og derefter brillejagten og var glade over at det hele var overstået.....nu skulle brillerne bare lige bestilles og så var den hjemme. På vej hjem stod Fru Hild pludselig foran os. Hun er familiens kinesiolog og har reddet os fra så mange ubehagligheder/ sygehusophold, at vi aldrig kunne drømme om at anfægte hendes mening. Vi fortalte om brillerne. Fru Hild tog Ylva om hagen, så på hende og sagde : " Det må du nok hellere vente lidt med......" og remsede så alt det op, vi lige skulle gøre før vi bestilte deder briller. ( Få craneo-sakral massage og få en optiker til at se på Ylva )
Da hun så vores skuffede ansigter, sagde hun: " Der var I nok uheldige at møde mig, hvad?"
Og det syntes jeg var temmeligt morsomt......men briller skal hun nu ha inden skolen starter.