onsdag den 14. januar 2009

halvspist

Forleden refererede jeg til vores "ellers så fredelige indkørsel". Det indtryk skal jeg vist ha revideret. Idag gik jeg et smut derind, og hvad sad i mit blomsterbed og fikserede mig faretruende med gule øjne? En tårnfalk med sine spidse klør gravet ned i en halvspist due. Efter en skrækslagen evighed tog vi flugten samtidig. Duen ligger der vel stadig.

8 kommentarer:

mette sagde ...

puha... jeg ved ikke om jeg tør besøge jer mere. der er vilde dyr i alle de huse i bor i!

margrethe sagde ...

Jobbet med at fjerne døde dyr overlader jeg altid til min mand..
Han er sådan set bedst til det, så skal han komme forbi?

Anonym sagde ...

Er du sikker på, at det var en tårnfalk?
Kunne det være en duehøg?

Ingegerd sagde ...

Hej Mette, synes du ikke jeg plejer at passe godt på dig, sætter musefælder op osv?

Hej mor. Kjeld må meget gerne komme, men rovdyret har fjernet alle duerester, der er kun lidt fjer og knogler tilbage.

Hej far. Jeg ved ikke hvad for en fugl det var, men gik ud fra tårnfalk, fordi der er tårnfalke i Marien Kirches tårn. Lyder det ikke sandsynligt?

Ingegerd sagde ...

Hej far, nu har jeg googlet billeder af tårnfalk og musvåge. Og det var en tårnfalk.....helt sikkert. Den har et meget frygtindgydende ansigt (eller hvad det hedder på en fugl).

Anonym sagde ...

Godt. Jeg tænkte, at en due er et stort bytte for en tårnfalk, men duen kan jo have været syg.

margrethe sagde ...

Indkørslen blev forleden besat af en falk,
den sad og slugte den bitre kalk,
Ofret var den fredelige due,
der nærmest skræmte livet af husets frue.
Derfor må der ikke mere leges, grilles eller bøffer steges,
på stedet må man kun parkere,
og ikke flere lig partere.

Anonym sagde ...

Sikke et flot digt, Margrethe! Her hos os fanger vi kun mus under køkkenvasken! De største fugle i vores have er tyrkerduer, som hugger frøene fra de små fugle.