Ylva går til konfirmationsforberedelse i Leo. Det foregår NOGET anderledes end i min tid i den danske provins. Selvom kirkerne i princippet er skåret efter samme læst - en normal gudstjeneste i Marienkirche er næsten identisk med en fra Silkeborg kirke (hvor jeg blev konfirmeret). Men jeg oplever at kirken hos os tager deres formidlingsarbejde mere alvorligt.
Samt at de virkelig prøver at dække menighedens behov for at gå til gudstjeneste - så der bliver tilbudt mange forskellige former for gudstjenester, så der er en måde at kommunikere/være sammen med andre troende, der passer der til enhver. Ud over standardgudstjenesten, som vi alle kender fra Silkeborg kirke, er der Thomasmesse, Kantatengottesdienst, familiegudstjeneste, Taize, Hiphop, jeg har sikkert glemt noget.
Men nu tilbage til formidlingen. Når man skal konfirmeres, skal man have en deltage i menighedsarbejdet. Igår aftes præsenterede alle konfirmanderne deres erfaringer for forældre og hinanden.
Vel en omkring 100 mennesker var forsamlede i Leo, de unge mennesker fortalte hvad de havde lavet med powerpoint, sketches, quizzer osv. Nu har jeg et helt andet indtryk af hvad menigheden egentlig laver af arbejde.
Nogen var i børnehaven (det var et par seje fyre, og man kunne bare se på dem, hvor sjovt de havde haft det i børnehavens puderum med en horde beundrende snothvalpe, sødt!), nogen hjalp en forretning, som sælger datoafløben mad fra supermarkeder til symbolske priser til fattige, og nogen i en anden forretning , som sælger fairtrade fra den 3. verden, nogen fordelte kirkebreve. Ylva hjalp med at tænde en million stearinlys til taizegudstjenesten, og puste dem ud igen bagefter.
Ylva klarede sin optræden perfekt. Men hun er jo også vandt til at stå deroppe og tale i mikrofon.
Efter præsentationen var der buffet. Det var faktisk ret hyggeligt. Og en smart måde at komme i kontakt og informere en masse mennesker, som ellers aldrig sætter deres ben i kirken, på en gang.
Hvorfor kan min kirke derhjemme i Danmark ikke det? Jeg tror ikke, de er ligeglade med folk. Men det virker sådan.
tirsdag den 19. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jah, spørg ikke mig hvorfor det er sådan i den danske folkekirke. Famiiegudstjenester har man dog og nogle steder noget der hedder spaghettigudstjenester (man serverer retten efter gudstjensten).Men ikke ti vilde heste kunne trække mig til sidstnævnte !
Andre læsere af bloggen, som er ivrigere kirkegængere end jeg må give deres besyv!
Du kunnejo sende dit indlæg til Silkeborg Kirke (Christian er der stadig) og bede om deres mening!
Du rejser et par interessante spørgsmål, som det kunne være spændende at diskutere ved passende lejlighed. Mit indtryk er, at der er stor forskel på alsidighed og aktivitetsniveau fra sogn til sogn i den danske folkekirke.
Send en kommentar