Jeg har fået en ny tandlæge. Min gamle er mægtig god, men hun er en halv kørselstime herfra, og det virker lidt fjollet at køre så langt, når vi har mindst 50 tandlæger inden for 200 m afstand. Så jeg spurgte alle veninder og bekendte, om de havde en god tandlæge. Der var en, som blev ret flov, hun havde vist ikke været til kontrol i mange år. Der var en, som også kører langt, som om lægerne bliver bedre af at ligge langt væk. Og så var der en, som anbefalede en læge 50 m herfra. Så ham snuppede jeg. Og han var skæg.
Da jeg åbnede munden, begyndte han at klage sig: "Hvad er det for en elendighed....her er da aldrig en tandlæge, som har haft mulighed for at tjene til dagens brød, sikken en jammerdal.....osv." Så beskrev jeg min barndoms skoletandlæge. Om hvordan min klasse i tide og utide skulle derned og skulle tage "sladretabletter" som farvede de ubørstede steder orange (hvad der var ret pinligt), så blev der øvet tandbørstning og bagefter fik vi en fluortablet.
Min nye tandlæge sagde til afsked:" Godt jeg ikke er tandlæge i Danmark!"
tirsdag den 2. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Allerede da vi flyttede til Århus begyndte du at gå regelmæssigt til tandlæge. Du havde prøvet det en gang i København. Men tandlægen i Rundhøjalle var meget fagligt dygtig og en god pædagog. Ham kunne du også godt lide. jeg kan huske, at du gjorde ALT hvad han sagde, så på et tidspunkt bemærkede, han let humoristisk: Så NU må du godt lukke munden. Man havde jo ikke fået besked på at lukke den, men kun at åbne......
Men en dag dad vi skulle sammen til tandlægen, sagde du meget begejstret til mig: Jeg elsker at komme i Tivoli og til tandlægen......
...og Ylva mente for nylig, at hun hellere ville til tandlægen en til frisøren....detder frisørsmalltalk er vist ikke lige hende.
Det der med frisør og problemer med small talken ordnes let. Send den unge dame til herrefrisør- der siger de da aldrig noget til hinanden!
Send en kommentar