lørdag den 16. februar 2008

Upf


Hvis de gamle skovbørnehavebilleder faldt i jeres smag, så prøv engang at kigge på disse.
De er lavet det år Kári var i børnehaven. Vi var på en forlænget weekend i en landsby oppe på Alb sammen med mange børn og forældre fra børnehaven. Første billede viser Ylva køreklar.


Upflamör hedder stedet, det er ikke langt fra Zwiefalten.
Det var et sted Wenni kendte, han havde været der før med elever. En af eleverne åbnede siden et værtshus i Berlin med samme navn.



Der var en bondegård lige ved siden af vores overnatning.


fredag den 15. februar 2008

skovbørneren


Et par fotos fra børnehaven. Logoet har mor her designet.


Børnenes huler og tipier.


"Sofaen", til at sidde på, når der skal spises og høres historie.


Vi havde engang en praktikant......her i morgenlys.


Her sammen med Kári.


Og her er så Áki.......

onsdag den 13. februar 2008

gode storesøskende

Áki havde sin første aikidotræning idag. Onsdagsholdet udmærker sig ved at Jesko osse deltager, men det er en anden lærer, end Ylva har.
Læreren var ikke specielt begejstret i telefonen, da han hørte om en ny otteårig, som ville øve aikido på et allerede fuldt hold. Nå, jeg fik ham til at gå med til at Áki måtte komme een gang for at "snuse".
Da vi kom derhen idag, sagde han: " Nåååh, er det dig, Ylva og Káris lillebror" og skrev Áki på deltagerlisten med det samme.
Så var den hjemme.

Áki gik både stolt og genert til træning. Sjældent at se ham sådan. Det var sødt.

tirsdag den 12. februar 2008

farvede firkanter

I det nye "Art" ( tidsskrift for moderne kunst) var der en artikel om moderne kunstnere, som lavede glasvinduer til berømte gotiske kirker. Gerhard Richter, den for tiden dyreste tyske kunstner, har lige tegnet et vindue til Kölner Dom.
Jeg tror heller ikke jeg ville sige nejtak til sådan en opgave. Jeg ville endda gøre det for "Gotteslohn" ligesom Richter. Bare der snart er nogen der ringer!

mandag den 11. februar 2008

for fulde sejl


Vi var inviteret til kaffe af en af Wennis forhenværende kollegaer. De havde et hus fuld af spændende ting. Bl.a. disse selvlavede sejlskibe. Det varede ikke længe før Áki stod ude i badeværelset med fyldte vaskekummer. Senere måtte han komme med ned i værkstedet og arbejde på høvlebænken. Det var lige noget.


Jeg lavede en urtepotteskjuler af en smal papkasse som værtindegave.

femte bind


Idas to piger var snotforkølede og gik tidligt i seng. De følte sig åbenbart forpligtede til at snakke med Ylva, men orkede ikke. Undskyldte sig tusind gange, men mente osse : "Når hun læser Harry Potter, vil hun vel osse hellere være i fred."
Der kan være noget om snakken.

søndag den 10. februar 2008

underbukser


Vi skulle være kørt op til tårnet i bil, men vejen var spærret pga skovarbejde. Så det blev en længere vandretur. Humøret var i starten ret lavt, men da vi havde vænnet os til vores skæbne og set at det var til at nå inden mørkets frembrud, steg det igen. Tårnet hedder "Unterhos´", fordi det ligner et par lange underhylere. Vi har aldrig været der, selvom det ligger lige ved Pfullingen - ca 10km væk fra Jos-Weiss-Strasse.


Det er en sej gåtur, 1 1/2 time opad. Bjergvæggene ser sådan ud, og der ligger mange sten på vejen. ( Vi fik ikke nogen i hovedet) Ylva oplyste, at stensorten hedder " Weisser Jura". Det er utroligt, hvad de børn lærer i skolen.



Koldt var det osse, der var endda lidt is histogpist.


På vejen op havde vi dyrket familiens nye ynglingsleg : væddemål. ( Indsatsen er æren)
Jeg var sikker på, jeg havde læst at Schönberg var 1136 m højt. Så jeg vandt ikke, som man kan se. Wenni rystede bare på hovedet, enhver ved da, at det højeste bjerg på Schwäbisch Alb er Lemberg med 1015 m.


Oppe på underhylerne kunne man se udover Pfullingen og Reutlingen. Til venstre er Georgenberg, til højre Achalm. Vores to vulkaner.


Aftenen endte på Truongs garden.
Wenni skulle lige vise Ylva, hvordan man får en kanin rolig. det virkede osse på hende.

lørdag den 9. februar 2008

besøg


Ida Winther med familie kiggede igår forbi på vejen til en skiferie i Schweiz. Det var rigtig skægt, at have dem hos os og lære børnene lidt at kende.


Der var lige to der faldt i hak. De skulle endda sove sammen.


Clara, Olivia og Albert.....

torsdag den 7. februar 2008

udsigt


Efter Göppingen igår afleverede vi børnene samt to isomåtter og soveposer hos Oma. De skulle jo så hentes idag og på hjemturen slog vi et smut om Burg Hohenneuffen. Som er et ret fantastisk kæmpe fæstningsanlæg på Albranden.


Ylva står og kigger i retning af Kirchheim.




Der bor stadig vilde riddere heroppe.



Borgen, der anes i midten af billedet i horizonten, er Teck.

Man kan jo prøve at se sød ud, så der bliver et godt billede ud af det.Men alt har man jo ikke kontrol over.

onsdag den 6. februar 2008

togkørsel




Et passende vinterferie-udflugtsmål for schwäbische børn er en tur til Märklinmuseet i Göppingen. Der er udstillet forskellige typer jernbaneanlæg, masser af modeltog og andet legetøj, fremstillet af Märklin siden midten af det 19.årh. Ylva og Áki syntes det var et højst interessant besøg. Jeg var fascineret af de tykke mænd belæssede med indkøbsposer ( man kunne købe tog dér ).







Børnene mener, morfar ejer den røde lastbil.....




Dette er en sammenbyggelig snurretop....




Wenni fandt en montre med hans barndoms byggesæt.
( Han har lavet helikopteren. Sammen med Günther har han lavet kranen, Günther har lavet traktoren, som står nederst foran kranen ).



Man kunne få oppustelige lokomotiver, gæt hvem der købte et!

tirsdag den 5. februar 2008

frække ting

Morgensamtale i sengen.
Mor : " Nå, Áki, hvem leger du så med for tiden i frikvarterene på skolegården?"
Áki : " Leon og jeg råber frække ting til Mandy, og så løber hun efter os. Det er enormt sjovt."
Mor : "Det synes hun osse er sjovt?"
Áki : " Ja, men sidste år ville hun altid kysse os, så sagde jeg det til Fru Albrecht. Hun skældte Mandy ud, og nu gør hun det ikke mere....puh bvadrrr."

mandag den 4. februar 2008

morgengymnastik

Vi har ferie. Om morgenen kommer Áki ind i sengen og underholder. "Mor, jeg kan 4-kabalen". Søvndrukkent:"Nå, hvad er det?""0-4-8-12-16-20-" osv. indtil han når 100. "Nåååå, det hedder 4-tabellen.""Ja, mor, jeg kan osse 1-tabellen, 2-tabellen, 3-tabellen, 5-tabellen, 8-tabellen 10-tabellen og 11-tabellen." Jeg bliver langsom vågen, tænker, jeg måske kan lære noget her.

"Moar, hvor mange neunzehn er der indtil zwanzig?""Øh, en." "Neeeeej to." Og så tæller den unge matematikinteresserede ein, zwei, osv.....neun, zehn.......
"Ha, ha, der kan du se, det har jeg selv fundet på."

Måske kan vi engang i fremtiden spare ekstraundervisningen i matematik hos Áki. Hvem ved!

skøjtehal






Endelig tænkte jeg på at tage kameraet med i skøjtehallen.....Àki var så hurtig, så han var ude af billedet, før jeg kunne nå at fotografere.
Pingvinerne er til nybegyndere, det er historie for os, men sidste år, havde Áki altid en sådan.