offer

Søndag var årets første sommerdag (efter skandinavisk målestok) - vi var inviteret til Katis fødselsdag på hendes Gütle.
Der var et kæmpe kaffebord samt masser af søde gæster. Bl.a. selvfølgelig Áki og Kviks venner: Paul og Leon.
De væltede rundt alle fire hele eftermiddagen op og ned af Achalm op og ned op og ned.
Kvik fandt sig noget dejlig at rulle sig i, og da vi kom hjem, blev han som det første vasket grundigt med shampoo. Det var ikke så populært.
Da Áki skulle kysses godnat, opdagede jeg hvor gennemsvedt han var, og kommanderede ham i bad. På vej ud i badeværelset sagde han til hunden: " Hej Kvik, her ser du mors næste offer".

en hel hær

Fotografen var på besøg i stoftrykværkstedet.



eNu ligger den en hel hær af dukker, gravkøer og dinosaurier og venter på at blive syet.

hyggeligt i skoven

Først var vi hyggeligt i skoven med Cecilia.......

så fik vi noget godt hjemme hos Marius.....

.....kan I se hvad det er?

forårs

Forårsvindueskarm i køkkenet. Den lille flødekande fra farmor er så sød, synes jeg.

for slimet

Når man er i skoven mærker man, at det ikke varer længe før træerne springer ud.
Áki mener, det er hans yndlingsårstid - foråret. Efteråret er også fint, men lidt for slimet. Sommer og vinter har for ekstreme temperaturer.

Ekstrabonus ved at gå tur med mor er, at man bagefter får meddelt, hvor mange skridt man er gået. Mor bevæger sig nemlig ALDRIG uden en skridttæller. Kunne egentlig være sjovt, at få sådan en monteret til Kvik.

sin stemme

I dag hersker der glæde i vores lille familie.
Der var folkeafstemning for Landtag i går i Baden-Württemberg, for første gang i landets historie har CDU ikke fået flertallet - vi får nu en grøn/SPD- regering med en grøn statsminister.
Wenni jubler over endelig, her på sine gamle dage, at få en en grøn/SPD kulturminister som chef.

Neckarwestheim , atomkraftværket lige nord for Stuttgart, skulle egentlig lukkes 2011, men er fornylig blevet forlænget med 10 år - CDU mente, det er SÅ sikkert. Det er der åbenbart mange borgere, der ikke er så sikre på. Selv Jürgen, som jeg aldrig har oplevet gide at gå ud og stemme, kom op for at meddele, at han havde givet de grønne sin stemme.

saksisk

Wenni og jeg var i Vogtland og Dresden her i weekenden mens børnene passede hinanden.
Wenni talte bayrisk hele vejen gennem Bayern og saksisk resten af vejen til Dresden. Det var ret underholdende.

I Dresden er de MEGET stolte af deres nygenopførte Frauenkirche. Selv på vandrehjemmet var den stencillet på savsmuldstapetet.

Den sorte sten er fra den originale kirke.

Orgelet er over alteret. Man kan lede længe efter et krucifix. Det er den fortvivlede, menneskelige Jesus i Gethsemane have, der er hovedmotivet her.




Udsigten over byen oppe fra Frauenkirches kuppel. Elbe i østlig retning.....

.....og i vestlig. Nord for Elbe er der et levende cafe og natteliv. Det fik vi også kigget lidt på.

En erindring fra en ikke fjern fortid.

Hofkirche lige ved Semperoperaen.

Duerne er vist meget modige her oppe på Semperoperaen.
Vi besøgte også Zwinger med Sammlung der alte Meister, en samlig som kan måle sig med alle de største museer i Europa.

Nina

Nina har åbnet en internetshop med smukt og lækkert børnetøj, alt i økologisk kvalitet fra Skandinavien.
Ærgeligt, at småbørnetiden er forbi for mit vedkommende!

MASSER af boller

Wenni har leveret billederne til denne blog.
Vi havde en supersjov fastelavnsfest. Med mange opfindsomme kostumer og en meget solid tønne, som det tog næsten en halv time at få has på. Og MASSER af boller.
Mette blev kattedronning. Hun var SELVFØLGELIG lykkelig.

Marius turde NÆSTEN at slå tønde.

Dette er Leon i aktion.



Mette og Julius som balletdansere, et syn for guderne.

Vores gæster.




Jeg er pindsvin, hvis nogen ikke kan se det.







Mette mente, at det var første gang, vi havde det sjovere end vores børn. Hun mente jo Julius og Ylva. Ikke Áki med slæng.

jo ferie

I skal lige ha et par billeder fra Ylva 15års dag.
Se hvor sjove drengene ser ud ved morgenbordet. Så tidligt var det da ikke, det er jo ferie!

Den flotteste gave - fra brødrene.
Der var to spil i. Så det var vel også den bedste.

Vi tog på udflugt til Ochsenwang, Breitenfels på Schwäbisch Alb Rand.

Der var langt ned.

Der var et særpræget landskab, fuldt af doliner. Dem kan man fint sidde i, når det blæser for meget.

Ja, ja!

Mörike har været præst i et helt år i Ochsenwang før han slap derfra igen.

Derefter tog vi til Kirchheim og hentede Oma til restaurantbesøg.
En rigtig dejlig familiedag.