søndag den 11. oktober 2009

Christania på tysk

Lias var alene hjemme lørdag aften, vi skulle til koncert i Stuttgart. Derfor byggede de en kompliceret sove- og spille-hule. Indgangen er igennem madrassen, der ligger over hængekøjen. Der bliver kun åbnet, hvis man kan et hemmeligt ord. Men Áki mente, at i mit tilfælde ville det også gå med et MOR. Billederne her er fra søndag morgen...de havde selv sørget for morgenmad, så vi kunne sove længe.

Til sin fødselsdag fik Wenni to billetter til Guru Guru koncert. Bandet var den egentlige grund til at Wenni i 69 tog til Intermedia. Siden da har han ikke hørt dem. Han var noget bekymret for om jeg kunne holde hashtågerne og den psykedeliske musik ud. Men de havde nu udviklet sig (lidt) musikalsk siden...og hash var der ikke noget af. Men hold op, hvor var der mange mænd med langt gråt hår! Og mange ældre damer i etno-gevandter. Musikken var skæg. Wenni var på nostalgisk trip, jeg fandt endda en fyr til ham, som har været Guru Guru-fan siden 69 (Akafest i Stuttgart: "Ja, det var nogle vilde fester dengang" "Ja, rauschende Nächte" "Ak, ja"). Jeg fik mig nogle øller og hyggede mig.

4 kommentarer:

margrethe sagde ...

Meget interessant indlæg!
Godt navn for folk med talefejl Guru Guru! Hvis man som vi her i Grønfeld har gjort går ind og lytter til deres musik kan man klikke på Liquieds system og konstatere at man nemt kan synge " at dyrene i Afrika er sultne før de spiser, det kan man læse nu og da i Afrikas aviser åja- åja-o.s.v.
Det er to knage de der Liasbørn, men det ved vi jo godt.

mette sagde ...

hvor vildt at dine børn er så store nu at de kan være alene og du kan tage helt til stuttgart...hm hm... hvor jeg bor...hint hint...

Ingegerd sagde ...

..hvis jeg tager hen og besøger dig uden dem, så blive de da så sure, at de ikke vil tale med mig en uge bagefter.

margrethe sagde ...

Mon dog mette, har aldrig observeret at Àki kan tie ret længe.....