Ylva fik fornylig en Mozartklaversonate for. Fru Martin, hendes lærer bad hende om at købe noderne. Lige inden hun smuttede ned til musikforretningen tjekkede hun lige vores nodereol efter motoet: Der står jo så meget, og man kan jo altid være heldig.
Og se så lige hvad vi havde: Mozarts samlede klaversonater i læderindbind med Ellinor Ribers signatur i blæk forrest!!!!
Det er jo intet mindre end en skat!
Nu kan jeg jo godt svagt mindes, at bedstefar tak mig den engang, da Ylva begyndte at spille - vel med det spinkle håb, at de engang kunne bruges til andet end at samle støv.
Historiens vingesus.
1 kommentar:
Dejligt at min fars søsters noder er kommet frem af glemslen og bliver genbrugt. Et ord som slet ikke fandtes på den tid.
Det ville glæde b-far rigtig meget!
Send en kommentar