uforglemmelig

 Det bliver ikke til så meget med at blogge for tiden. Det er svært at finde tiden til det. Vi bygger om og selvom jeg (heldigvis) ikke har så meget praktisk at gøre, er der masser at organisere og rengøre. Og så er der jo min lille bizznizz som kræver en del opmærksomhed.
I går fik vi taget en af vores skønne vandreture igen. Bøgen er netop sprunget ud og anemoner dækker skovbunden. En uforglemmelig dag.

 Vi vandrede fra vores husdør over Achalm til Enningen og op på Albrand igennem "Teufelsküche", en langlang slugt som vi selvfølgelig valgte pga navnet.

 På vejen tog Áki lige et par billeder af disse skønne væsner.

 Tænk engang, de hvæsede af Kvik!

Her ses Lias med Achalm og Enningen i ryggen. Det var føn, puh det var hårdt at gå i det vejr! Heldigvis fandt vi en cafe i Enningen, som serverede formiddagskaffe.
Oppe på Alb var klimaet køligere og mere behageligt. Efter en lang middagspause ved et udsigtspunkt med en gigantisk udsigt ud over Albrand, Reutlingen, Achalm og helt til Stuttgart, gik vi videre. Målet var at gå langs med Alb og kigge ned på landskabet hele vejen rundt. Først Enningen, så Metzingen og til sidst Bad Urach med borgruinerne Teck, Hohenneuffen og Hohen Urach på rad. Vildt flot!
Og tænk engang, sidst på eftermiddagen mødte vi nogle bekendte fra Reutlingen, som også var ude at gå. Og de spurgte til vores begejstring om hvor vi havde parkeret bilen og blev noget så imponerede over vores dagsmarch. Ha!
Om aftenen hentede Wenni os og vi fik et hyggeligt måltid på det lokale vandrehjem i Enninger Weide.