arbejdet os op

Vi nåede osse at vise vores spanske gæst, Carla, Achalm. Da vi havde arbejdet os op på toppen og fået os en forfriskning, blev spillekortene hevet frem.


Wenni så en "Schwalbenschwanz".

Tårnet på Achalm.

Noget af ruinen. Vi forklarede Carla, at os fra Reutlingen egentlig var glade for at borgen nu ligger hen som ruin, da de forskellige grever af Achalm altid har været efter Freistadt Reutlingen, som de ikke kunne indkræve skatter hos. Det er blevet til tre belejringer i tidens løb. Men til sidst vandt vi jo, som man kan se.


Den fantastiske klatre-ask, den skal børnene altid op på.

booo!

Wenni er ekstra populær for tiden, for han læser historie for os efter aftensmaden. Det er en fantastisk god dansk bog: Det blå lys. Sidste år, da Kári boede i Danmark, læste Wenni mange bøger for os. Det gik i sig selv, da Kári flyttede hjem, han er for irriterende at have som lytter, fordi han hele tiden skal kommentere faderens helt perfekte udtale. Men nu er han på det nærmeste aldrig mere hjemme: venner, kæreste, bands tager al hans tid. Så vi råhygger igen....booo!

på vandet

Vi var inviteret til Wennis kunstlærer-kollegas 60års fødselsdag. Det skulle foregå i Tübingen på Neckar i Stocherkahn. Desværre var Wenni syg, så familien sluttede samlet op, og repræsenterede ham, som det sig hør og bør.

Her ses i baggrunden Hölderlinturm.

Fødselaren, Wolfgang, er herren med hat og laksefarvet skjorte.

Mine børn nød det på vandet. Vi var osse udsædvanlig heldige med vejret.

Vores Stocherkahn-fører....

...de unge mennesker...

...man kan se Ylva og Káris skole fra Neckar...

På hjemvejen kørte vi forbi skolen, for at Ylva kunne se den udenfra. Der var lukket, fordi det var 1ste maj.

passer rigtig godt

Vi har en 13årig spansk pige fra Barcelona på besøg. Det er en udvekslingstur med Junges Ensemble fra Leo. Hun spiller violin, spiller kort og spiller bold. Så hun passer rigtig godt til min datter.
Vi var på sightseeingtur i byen....her ved verdens smalleste gade.

...her ved Echaz...


...i Pomo...


......og så bliver der lige spillet lidt bold nede på gade.

urskov

Min 1x1 m store urskov.

sofahygge....

.....den dreng slapper bedst af med en bas under armen.

fuld aktion

Wenni har nogengange fortalt om hvordan han som helt ung deltog i Christos indpakningen af det amerikanske hus i Heidelberg. I anledning af en udstilling om happeningen er der nu dukket et foto op som viser ham i fuld aktion...

.....her er han midt i billedet med en vest på og i typisk Wennivigør, til højre Christo himself.

sidste dag

Ylva og Áki var igen med på besøg hos Oma. Det er hendes sidste dag i dag i Bad Urach. Tirsdag bliver hun kørt hjem, så er det jo spændende, hvordan det går for hende at være alene igen. Ylva viste sin nye iPod frem, hun spillede comedian Harmonists for hende, for det kender hun jo.

Vi fik is.

Mens jeg fulgte Oma op, fandt børnene et egnet træ i parken.

deles

Ylva har købt sig en iPod, så hun kan høre musik, når hun er på lejrskole. Hun har lagt Souza, Comedian Harmonists og Widor orgelmusik på den.
Et høresæt kan godt deles, hvis man ellers kan finde en med samme musiksmag.

sødeste i verden.

Tillykke med fødselsdagen, sødeste mor i verden!
Det var så dejligt, da jeg var lille, når du kom hjem fra arbejde, så fik jeg knus, snak og MAD.

igen

......syg igen......sådan noget altså!

skør

Jeg kom til at blogge om lakridspibemangel. Det fik mor til at sende en HEL kasse med Ama´rstænger, lakridspiber og andet godt.
Mange tak mor.....men ved du egentlig godt at du er skør?
Godt at du er født på Amager, det gav lige 5 kg lakrids mere til os.

overrækning

I aften skal "Ehren-Joshi" overrækkes til Herr Köster.

havde tid

Igår var jeg i Stuttgart for at overlade min sengetøjsmappe til Renatas kyndige hænder, hun lever af at sælge andres designs.
Mette havde tid til hyggelig frokost. Her er et foto af hendes rige.

Valencia

Så fik vi sendt husets ungersvend en uge til Valencia med skolens kammerkor og orkester. De var to fulde busser....jeg tror, han får svært ved ikke at more sig.

firserting

Reutlingens bedste forretning hedder DaCapo, en stor genbrugshop til fordel for AWO. De to krukker er de nyeste fund derfra: den venstre en ægte firserting. Den synes jeg er mægtig cool.

Bestillingsarbejde

....Ylva har fået en lakridspibeleverance fra Danmark/Stuttgart. Betingelsen er et skipperbillede på bloggen. (Og hvem fik ikkeengang et hiv? Den hårdtarbejdende blogger).

fint besøg

Her ses Reutlingens borgmester, Frau Bosch, samt Tysklands præsident, Horst Köhler + diverse andre vigtige mennesker i Spendhaus´trykkeri, som de besøgte igår. I baggrunden ses en række af Wennis elevers værker, et arbejde inspireret af byens berømteste kunstner HAP Grieshaber...

......museets pædagog var meget ivrig efter at få dem hængt op til besøget. Wenni fiskede efter en indbydelse til arrangementet, men det kunne ikke lade sig gøre, for han var ikke tjekket af BND (Det hemmelige politi, tror jeg det kan oversættes med).

Wenni har kaldt dem HAP´sies.

nedlægning

Vi har fundet sommertøjet frem frem. Nogle bukser skal dog lægges ned.

ren hygge

Vi havde påskebesøg. Det var ren hygge.
Der blev spillet og leget......og strikket og drukket likør. I en uendelighed i den forårsvarme indkørsel.


Vi har fået hund.

orgelhimlen

Her efter helligdagene segner byens organister om på liggestolene i deres haver og gisper efter luft. Det nyder Ylva godt af, hun har sikret sig nøglen til Marienkirche, og er i orgelhimlen.

glædelig påske!

Dagen startede med udpakning af påskepakke fra mormor og Kjeld, det blev nydt og celebreret i stor stil.

Påske er en alvorlig ting her i Sydtyskland. Specielt, når man synger i kirkekor. Vi deltog i en smuk børnegudstjeneste i Leo, hvor både Ylva og Áki sang solo. Alteret var hyldet i sort stof, en tornekrone hang over korset. Det skulle så børnene fra menigheden tage væk, mens præsten spurgte: Og hvad bruger vi nu? Børnene forslog: blomster, lys, osv. Det fik de så lov til at hente og dekorere med. De ville osse ha påskeæg, men det fik de nu ikke.
Jeg synes, det var et smukt billede. Smukkere end de fleste prædikener, man sådan bliver udsat for.

Om eftermiddagen gik turen til Oma. Vi stoppede på vejen for at Áki ikke skulle brække bilen til og for at plukke en lille buket. Vejen til Bad Urach er ekseptionel smuk, man kører langs med Alb. Frugttræerne blomstrer, alt er lysegrønt.