torsdag den 24. juli 2008

ingen grund til at græde


På Lichtenstein mødte vi Kati Kern, hendes tre små piger og amerikanske nevø, Bobby, som Kári skulle være "the nice german guy" for.
Vi havde en masse til at grille med.......


......så der var overhovedet ikke nogen grund til at græde.


Kati, Oona og Liv.


Fra grillpladsen kigger man ud i dalen....jeg synes her er så smukt.


Áki, Tessa og Ylva.


Slottet ligge fem minutter til fods fra grillpladsen......hvis man altså går i den rigtige retning.
Her har Tessa lige opdaget et egern.


Bobby skal lige ha en billede af herlighederne.

trætoppe


Ved Lichtenstein er der en klatrepark. Den skulle selvfølgelig afprøves.
Der var et trekvarters sikkerhedskursus, før man måtte komme op. Der var en masse vagter, som kontrollerede, at folk overholdt reglerne og var dobbeltsikrede hele tiden.


Ylva sagde, at det var helt fantastisk at være så højt oppe i træerne, uden at være bange for at falde ned.


Wenni, her som ægte Tarzan.


Kári og Bobby elskede det osse.


Wenni mente, at det næste var uhyggeligt, så let og uden forbehold Ylva og Áki færdedes i trætoppene.

onsdag den 23. juli 2008

FERIE!!!!!!



Endelig sommerferie....puha, det var i sidste øjeblik. Ungerne var lige nede og hente deres karakterbøger. Wenni skulle til personalemøde. Jeg hørte ham smånynne :" Why don´t you all f-f-fade away!" fra "My generation" af The Who på vej på arbejde.
Så snart de stod i døren blev de geleidet ud i bilen, vi skulle på udflugt til Schloss Lichtenstein.
Men mere om det imorgen, nu skal jeg nemlig hen til Kati Wund og fejrer ferien med øl.

tirsdag den 22. juli 2008

Anders Lervad


Min nye væv er så dejlig.
Jeg tror osse godt, at den kan li mig.


Hvis jeg nu havde været Odysseus kone, ville jeg ikke være tvunget til at trævle dagens arbejde op om natten, for at undgå frierne. Nana skal have en uendelig lang løber. ( Men jeg er igang med 3. tern, Nana ).

mandag den 21. juli 2008

tit

Wenni sidder tit og spiller og synger....det er så hyggeligt.......

søndag den 20. juli 2008

ring igen klokken 11


Kári holdt fødselsdag med sine bedste venner igår.
Alex, Max og Tim. Alle venner fra grundskolen.
Det var Tim, som Kári sloges så meget med, at jeg blev indkaldt til samtale med Fru Ørkenæg ( Frau Wüstenei ). Nå, men de elsker hinanden nu.




Efter bowling og kage, kørte jeg dem op til Tim fars kolonihave ( Gütle ) oppe på Achalm, hvor de skulle have bål, grille pølser og overnatte i telt. Vi havde en værre hyr med at få fat i lampeolie til faklerne, det var udsolgt i de første par forretninger.
Er det ikke et dejligt sted?


Jeg ringede her til morgen ( som de havde bedt mig om ), for at høre om de skulle hentes. Kári kunne næste ikke snakke. Han sukkede :"Ring igen klokken 11".
Jeg synes osse deres rygsække klirrede så underligt.


Det er udsigten på vej op til stedet, man ser ud over Reutlingen.

lørdag den 19. juli 2008

brillejagt

Igår var jeg med Ylva til øjenlægen. Hun blev testet for nærsynethed og som Ylva sagde i venteværelset: " Forhåbentlig finder lægen ud af, hvad der er i vejen, for jeg kan nemlig ikke læse tavlen mere." Den første planche forestillede en lille sød kanin og en bamse. Det mente hun var nogle små sorte prikker. Næste planche viste en gravhund. Det mente hun var en gryde. Så lægen gav op og skrev en recept på nogle briller - 1,75 på venstre side og - 1, 25 på højre.
Om eftermiddagen gik vi så på brillejagt. Og det er jo en dejlig beskæftigelse, når man bor i Reutlingen, for det giver en chance for at komme ind i ca halvdelen af byens butikker, som man jo ellers aldrig får set indefra. Med andre ord, her i byen er der rigtig mange optikere. Efter et par timers prøvning fandt vi lige det rigtige par og fik lagt det til side.
Vi var rigtig godt mørbankede efter det lange lægebesøg og derefter brillejagten og var glade over at det hele var overstået.....nu skulle brillerne bare lige bestilles og så var den hjemme. På vej hjem stod Fru Hild pludselig foran os. Hun er familiens kinesiolog og har reddet os fra så mange ubehagligheder/ sygehusophold, at vi aldrig kunne drømme om at anfægte hendes mening. Vi fortalte om brillerne. Fru Hild tog Ylva om hagen, så på hende og sagde : " Det må du nok hellere vente lidt med......" og remsede så alt det op, vi lige skulle gøre før vi bestilte deder briller. ( Få craneo-sakral massage og få en optiker til at se på Ylva )
Da hun så vores skuffede ansigter, sagde hun: " Der var I nok uheldige at møde mig, hvad?"
Og det syntes jeg var temmeligt morsomt......men briller skal hun nu ha inden skolen starter.

ros & tips


....lige et sidste billede fra fødselsdagskomsammen i torsdags.
Jeg havde forøvrigt bagt Omas pærekage til kaffen. Og damerne gav mig ros & tips i stil med : "Når du så har slukket ovnen, sætter du kagen på øverste ribbe i 10 minutter, så får den lige lidt extra farve."
Det er vist for viderekomne.

fredag den 18. juli 2008

Hessen


Leo, gammel ven helt fra babygymnastik ( Áki / Leo 1 år gamle ) og siden børnehaveven, var på afskedsbesøg forleden. Han skal flytte til Hessen.



Jeg prøvede at få dem til at vise deres næsten ens ujævne otteårige gebis frem.

torsdag den 17. juli 2008

.....og åbne gaver


Morgenhår og små øjne.....men Kári insisterede på at blive vækket og spise fødselsdagsmorgenmad med familien, inden de skulle i skole......og åbne gaver selvfølgelig.


Oma og Mia kom i formiddags.


Hvem er højst?


Hvem er sødest?

onsdag den 16. juli 2008

løvemund


Áki har en altankasse ved vinduet ud mod baggården. I den vokser der krydderurter og "Löwenmaul".


Wenni og jeg er begyndt at halvt-planlægge at fjerne dette bliktag næste forår og anlægge en lille gårdhave dér.


Udsigten fra Ákis værelse fra en anden vinkel. Er det ikke utroligt så mange satelitskåle på så lille et hus? Det må betyde at alle husets beboere har forskellige nationaliteter.

.....i hele werden.


I skal lige se hvad jeg fik til mors dag af Áki : en aloe vera med hjerte. ( Ja, jeg ved det godt, denne post er lidt forsinket).

mandag den 14. juli 2008

fødselsdag

........ligenu sidder Wenni og Kári og ser "Heima" og taler om, at det er Yngvis fødselsdag imorgen......

søndag den 13. juli 2008

ekspert


Ylva har i år været rigtig glad for kunst/formnings-undervisningen i skolen, fru Tittman, hedder den gode lærer. Hvis hun har haft en mellemtime, har hun tit kigget forbi formningsrummet og fået en lille extraopgave, bare for hyggens skyld.
Som afsluttende opgave har de lavet en ridderborg, det er jo et emne, som børnene her fra området er eksperter i. De har været tre piger om dether pragtexemplar.


kirsebærtid


Det er blevet kirsebærtid. Igår var Ylva, Áki og jeg oppe på Eninger Weide og grille med Ylvas klasse. Da komsamnen var slut, slog vi lige et smut om vildsvineindhegningen og morede os med at kigge på svinene. Specielt de små stribede grisebasser var morsomme med deres små støvsugertryner. Den store machohan, med de krogede hjørnetænder, var beskæftiget med at koste hele flokken rundt. Vi aftalte, at så snart det bliver sommerferie, skal vi en tur i Wilhelma....det er alt for lang tid siden, vi var der sidst.
Da vi var kommet ned fra Alb, stod der en bondekone i en parkeringsbugt og solgte kirsebær. Hård opbremsning, hvinende dæk, ud og købe og siden da smovse, smovse.

lørdag den 12. juli 2008

lego-katalog

Wenni og jeg var på besøg i Katis nye tegnestue/showroom igår. Hun havde lavet nogle fantastisk flotte lamper betrukket med Marimekkotekstiler, som jeg slet ikke kender. Nu har jeg været inde og tjekke deres kollektion og den er jo gigantisk stor. Jeg sidder og får lyst til at sætte masser af kryds......ligesom i min barndoms legokataloger. Advarsel til alle med et stærkt taske-gen: hold jer væk fra taskesiderne!

fredag den 11. juli 2008

hårdt arbejde

Jeg skal væve en løber til Nana. Den skal være ca 4,5 m., så vi havde en lang trend at bomme.



Her tjekker Nana, om vi holder jævnt.


Her bliver trenden drejet op på den bagerste bom.



Det er sandeligt hårdt arbejde.

torsdag den 10. juli 2008

tårer


Da Kári har sommerferie, har han masser af tid til at lave mad. Det kan dog godt gi anledning til tårer, specielt når der skal hakkes løg.

onsdag den 9. juli 2008

kædereaktioner

Wenni har en DVD med et kunstværk på " Der Lauf der Dinge" af Fischli-Weiss. Det er 1/2 times kædereaktioner. Man får et lille indtryk i linket her. Det er een af Ákis yndlingsfilm, og det er morsomt at se den med ham, for han kan hele filmen udenad, og siger hele tide, hvad der sker som det næste.

skoleliv


Der er projektdage på Jos-Weiss-Schule. Áki kommer hjem med de dejligste selvlavede ting. Her ses forskellige spændende flyve-objekter præsenteret af min søn og hans ven Lars. Der har osse været en temadag om vand. Der havde de lavet en lille flåde af bl.a. propper og en model af et vandløberinsekt. Imorgen er der en udflugt....sikke et dejligt skoleliv!